LA overrasker om børnene i Syrien: »Vi synes, at Danmark skal strække sig længere som stat for at hente børnene hjem«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her i kort form søndagens vigtigste nyheder: Opsigtsvækkende udvikling i sagen om danske børn i syriske fangelejre, det overraskende omfang af danske sexafpresninger, en historie om tre TV-apparaters forunderlige skæbne.

 
Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God søndag og velkommen til dagen efter forårsjævndøgn - og dermed til stadigt lysere tider.

I dag får københavnerne fornøjelsen af hele 12 timer og 17 minutters dagslys, solen går først ned kl. 18.26 - og dagen tegner tilmed solrig.

Og mens solen skinner, ringer det sandsynligvis på din dørklokke.

Over 10.800 danskere har meldt sig som indsamlere til Børns Vilkårs landsindsamling, og det er ny rekord.

Indsamlingen går i år til BørneTelefonen, hvor svigtede børn kan søge hjælp og støtte, når de står alene og har allermest brug for hjælp.

Men inden vi når til dagens store historier, får du lige en status på den altoverskyggende coronasituation, som den ser ud i Danmark aktuelt.

Regn ikke med sommerferie i udlandet

BBC har en opsigtsvækkende historie, der ikke umiddelbart lyder opløftende, hvis man har sat næsen op efter en udlandsferie til sommer.

»Det er »ekstremt usandsynligt«, at briterne kommer til at kunne holde sommerferie i udlandet i år.

Det siger forskeren Mike Tildesle, ekspert i matematiske beregninger af coronaudbruddet og coronarådgiver for den britiske regering.

Forklaringen er - som han formulerer det - en »overhængende risiko« for, at briterne bringer problematiske varianter af coronavirussen med sig hjem igen efter ferien.

Glem badeferien i udlandet i år. Sådan lyder den lidet opløftende besked til briterne fra en coronarådgiver for den britiske regering. Arkivfoto fra Wannsee-søen i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: RALF HIRSCHBERGER.

Hans udmelding kommer på trods af, at over halvdelen af alle voksne briter nu har fået mindst ét skud af en coronavaccine.

Men på udlandsrejser vil man kunne bringe smitte med eksempelvis den sydafrikanske variant med sig hjem, og den ser ud til i nogen grad at kunne undslippe vaccinerne, siger eksperten.

Lørdag kunne Berlingske - til rejsebureauernes skuffelse - fortælle, at langt de fleste danskere planlægger at holde årets sommerferie inden for landets grænser.

 

Tavshed om bivirkninger ved fødselspille

Jordemødre og læger indberetter ikke mulige bivirkninger af pillen Angusta, som hvert år sætter mere end 10.000 kvinder i Danmark i gang med deres fødsel.

Det fastslår eksperter og fagfolk på baggrund af dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Af indlægssedlen fremgår det, at op mod hver tiende kvinde oplever bivirkninger som overstimulation af livmoderen eller tab af mere end 500 ml blod efter fødslen.

Der er skærpet indberetningspligt på Angusta, og læger og jordemødre skal indberette mulige bivirkninger.

Men dokumenter fra Lægemiddelstyrelsen viser, at der i 2017 kun var én indberetning i hele landet, selv om 10.364 kvinder modtog præparatet. Der var seks indberetninger i 2018 og to i 2019.

»Det ligner, at vi ikke har været gode nok til at indberette de mulige bivirkninger,« siger Ulla Astman, næstformand for Danske Regioner.

Du kan læse historien her.

 

Hvad sker der med dit gamle fjernsyn, når du afleverer det på genbrugspladsen? Det har Berlingske undersøgt, og svaret er ikke opmuntrende. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS BJØRN LARSEN.

Her ender dit fjernsyn

Hvor bliver dit fjernsyn af, når det bliver skrottet?

Det har vi undersøgt på Berlingske ved at købe tre gamle fladskærms-tv, som vi monterede GPS-trackere på. Derefter afleverede vi apparaterne på genbrugspladser, hvorefter vi spændt fulgte dem på deres rejser rundt i riget.

Kortlægningen viser, at kun ét af de tre fjernsyn havde en slutdestination hos en specialiseret affaldsbehandler. Et andet tv blev stjålet, mens det tredje funktionelle tv blev solgt videre af en landets førende affaldsvirksomheder – og i dag aner virksomheden ikke, hvor tv'et er endt.

»Det er overraskende, at kun én fladskærm ender det sted, som man umiddelbart kunne forvente. Det er en dårlig statistik,« siger Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet med speciale i genanvendelse af elektronik.

Elektronikskrot er den hurtigst voksende affaldskilde i verden, og danskerne er blandt dem, der smider allermest elektronik ud.

I begyndelsen af 2021 afdækkede Berlingske, hvordan Danmarks største miljøbehandler af elektronikaffald Danweee Recycling i 2018 gik konkurs og efterlod sig minimum 15.000 ton affald – meget af det farligt for miljøet.

 

Politiinspektør Lars Mortensen - om sexafpresning

»Vi får flere anmeldelser ind, end vi har gjort tidligere«


»Sex-afpresning« vokser i Danmark

Antallet af sager om såkaldt »sextortion« vokser hos politiet og i retten.

Sextortion er en særlig kriminalitetsform på internettet, der går ud på at afpresse ofre for penge eller seksuelle ydelser.

333 anmeldelser om sextortion landede hos politiet i 2019. Året efter var antallet 493. Det svarer til en stigning på 48 procent.

»Vi får flere anmeldelser ind, end vi har gjort tidligere,« siger politiinspektør Lars Mortensen fra Rigspolitiets Nationalt Cyber Crime Center til Berlingske.

Der er to hyppige motiver bag sextortion: Et seksuelt motiv, der handler om ulovlig tvang, eller et økonomisk motiv, der handler om afpresning for penge.

Bag det seksuelle motiv presses ofrene til at sende flere billeder og grænseoverskridende videomateriale, hvor det økonomiske motiv alene handler om at afpresse offeret til at betale en sum penge.

Fælles for begge motiver er, at det er intime billeder eller videomateriale, der bliver brugt til afpresning.

 

Hjem eller bliv i Syrien? Danskerne er delte

Skal 19 danske børn, der er strandet i kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien, hentes hjem til sikkerhed i Danmark eller blive dernede?

Mens regeringen og næsten hele blå blok mener, at børnene ikke skal hentes hjem, er danskerne nærmest delt på midten i spørgsmålet.

Det fremgår af en ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, hvor 50 procent af 1.014 adspurgte er enige i, at »danske børn, der er havnet i fængsel/fangelejr i Syrien/Irak med deres forældre, bør Danmark forsøge at hente hjem«.

Dermed tegner den nye måling et andet billede end det, som Voxmeter tidligere i denne uge udarbejdede for Ritzau. Her svarede 49 procent af de adspurgte nej til, at danske myndigheder skal arbejde aktivt for at hente børnene, mens 34 procent svarede ja.

»Målingen giver i mine øjne et nyt perspektiv på diskussionen, fordi hvis det kun handler om børnene i Syrien, vil omkring halvdelen af danskerne gerne være med til at få dem hjem – men de vil ikke have mødrene med,« siger Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

 

LA skifter holdning

Men nu vi er ved det stærkt omdiskuterede spørgsmål om danske børn i syriske fangelejre, så melder det første parti i blå blok sig på banen med et ønske om at få de danske børn hjem fra fangelejrene - men uden deres mødre.

Partiet er Liberal Alliance, og det er partiets leder, Alex Vanopslagh, der nu for første gang melder sin og partiets holdning ud.

»Man skal undersøge muligheden for at etablere en proces, hvor forældrene frivilligt giver afkald på deres børn og sender dem til Danmark, ligesom de skal give afkald på selv at blive familiesammenført senere hen«, siger Alex Vanopslagh.

Han fortsætter:

»Det er ikke sådan, at vi har rykket os flere kilometer på spørgsmålet, men vi synes, at Danmark skal strække sig længere som stat for at hente børnene hjem, uden at deres forældre kommer med. Tidligere har vi haft en principiel tilgang om, at ingen skal hentes hjem overhovedet.«

Det er Politiken, der har talt med Alex Vanopslagh, og du kan læse historien her.

 

Digteren og filmmanden Jørgen Leth er blandt oplæserne på den internationale lyrikdag, der livestreames i eftermiddag fra forlaget Gyldendal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det sker i dag

I dag, søndag, markeres hele tre internationale mærkedage. For det første er det International dag mod racisme, det er International dag for skov og træer, og så er det minsandten også UNESCOs verdensdag for poesi.

Sidstnævnte bliver herhjemme især markeret af forlaget Gyldendal, der fra kl. 15 i dag fejrer lyrikken med en tre timer lang live-streaming med oplæsninger af blandt andre Jørgen Leth, Paprika Steen og Lars Brygman.

Du kan følge med i streamingen her.