Stegte kyllingespyd tilbagekaldes, fordi de kan indeholde råt kød.

Det oplyser Salling Group i en tilbagekaldelse.

Det omhandler produktet "Salling kyllingespyd", der sælges i pakker af 100 gram.

Produktet er solgt i Føtex og Bilka i hele landet.

- Kassér produktet eller levér det tilbage til butikken, hvor det er købt – forevisning af bon ikke et krav, skriver Salling Group i tilbagekaldelsen.

Kyllingespyddene har EAN-koden 5712873432271 og batchnummer 260805261.

Holdbarhedsdatoen for de omfattede varer er den 28. august 2026.

Dermed udvides tilbagekaldelsen af kyllingespyd fra Salling Group.

For fire dage siden blev varer med holdbarhedsdatoerne 21. august og 25. august 2026 tilbagekaldt på grund af risiko for råt kød.

RITZAU