Kvinde sigtet for et drab og tre drabsforsøg i plejesag

Kvinde er sigtet for et drab og tre drabsforsøg i plejehjemssag

Politibil under udrykning i København, tirsdag den 7. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En kvinde, der er anholdt i en mørklagt plejehjemssag fra Randers, er sigtet for et drab og tre drabsforsøg.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev anholdt 14. marts. Østjyllands Politi oplyste dengang, at en person denne dato var blevet anholdt i forbindelse med en efterforskning på Plejecenter Tirsdalen i Randers Kommune.

Sagen har været ført bag dobbeltlukkede døre, og det betyder, at det ikke har været muligt for pressen at høre sigtelsen.

Men der er nu ikke længere dobbeltlukkede døre, og derfor løfter politiet nu sløret for sigtelsen.

Ifølge sigtelsen skal den mistænkte kvinde bevidst have givet forkert og farlig medicin til fire personer.

Det var ifølge sigtelsen en medvirkende årsag til, at en ældre kvinde afgik ved døden, og at en anden ældre kvinde og to ældre mænd blev indlagt stærkt svækkede.

Kvinden er fortsat varetægtsfængslet frem til 8. juni. Det er uvist, hvordan hun stiller sig til sigtelsen.

/ritzau/