Kunstig intelligens skal undersøge bakterier i tarmen

Tarmen er mistænkt for at påvirke mange sygdomme. En ny metode skal nu bruges til at kortlægge tarmbakterier.

Arkivfoto. Københavns Universitet fortæller i en pressemeddelelse, at danske forskere har udviklet en ny algoritme som ved hjælp af kunstig intelligens skal kortlægge baktierier fra tarmen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

Danske forskere har ved hjælp af kunstig intelligens udviklet en algoritme, der kan kortlægge bakterier fra tarmen ud fra afføring.

Dermed er det muligt at blive klogere på, hvordan tarmene påvirker sygdomme.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Den nye metode skal gøre det nemmere at studere de 500 til 1000 forskellige arter, der udgør de cirka 100 milliarder bakterier i tarmen.

Algoritmen kan færdiggøre dna-strengene fra bakterier i afføringen, der indeholder rester fra tarmens bakterier.

»Vi kan kortlægge bakterier og finde ud af, hvordan deres dna ser ud på en helt ny måde, end man har kunnet før,« siger lektor Simon Rasmussen, der har stået i spidsen for forskergruppen.

»Hvis vi skal undersøge, hvilke bakterier der er i tarmen, og hvilke der gør os syge eller raske, har vi behov for at vide, hvad for nogle der er, og hvad de kan. Det kan vi med den her metode.«

Tarmen er nemlig mistænkt for at have betydning for mange sygdomme som sukkersyge og overvægt.

Lige nu undersøges også en potentiel sammenhæng mellem tarmens bakterier og for eksempel autisme, skizofreni og depression.

Men tidligere har det været svært at studere bakterierne.

»Hvis man tager bakterierne ud af tarmen, så dør de, fordi de er designet til at leve i det miljø, der er i tarmen. Så man kan ikke tage dem ud og undersøge dem uden for miljøet. Nu kan vi undersøge dem, mens de er derinde.«

»Vi bruger så kunstig intelligens til at finde mønstre og lave et kort over al det her dna og finde ud af, hvad der hører til hvilken bakterie,« siger Simon Rasmussen.

Metoden kan potentielt også benyttes i andre studier. Det kan for eksempel handle om, hvad en forurenet grund eller sø har betydet for mikrolivet.

/ritzau/