Kristen friskole meldte afbud på grund af en kvindelig præst: Nu giver skolelederen en »kvajebajer«

Skoleleder Kaj Markussen beklager, at skolen i december aflyste et julearrangement efter tidligere henvendelser fra en håndfuld forældrepar om, at deres børn ikke måtte medvirke i gudstjenester med kvindelige præster. Han understreger dog, at forældrehensynet vejer tungt. »Så må vi gå efter nogle muligheder, hvor vi kan skaffe det,« lyder meldingen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Skoleleder Kaj Markussen står til at skulle give »kvajebajer«. Det fremgår af en udtalelse, efter at den kristne friskole – Jakobskolen – i december aflyste et besøg på et lokalt plejehjem, da en kvindelig præst var en del af arrangementet.

Aflysningen skete, fordi en håndfuld familier ifølge skolen ikke ønsker, at »deres børn medvirker i en gudstjeneste med en kvindelig præst«. Hændelsen fik efterfølgende provsten i Risskov Kirke til at klage til skolens bestyrelse, og tirsdag følger en undskyldning fra skolelederen.

Han fastholder imidlertid, at skolen ønsker at hensynet til forældreønskerne er i højsædet.

»Det er ikke nogen flertalsbeslutning,« konstaterer han og uddyber, at hvis han skulle i medierne med en sag, ville det ikke være sagen om julearrangementet.

»Dette er et spørgsmål, som vi nærmest ikke bruger tid på – det er oppe nu og var også oppe for cirka fem år siden. (...) Der har jeg som skoleleder valgt, at jeg vil have fællesskab og samling omkring jul. Så må vi gå efter nogle muligheder, hvor vi kan skaffe det,« siger han:

»Det er klart, at diskussionen også var på vores lærerværelse efterfølgende – så det er et reelt spørgsmål, hvor vi valgte at lægge vægt på, at vi kunne finde en reel løsning, hvor man kan have respekt for alle.«

Kaj Markussen, Skoleleder på Jakobsskolen

»Vi vil respektere folks holdninger, også selv om de kan fremstå kontroversielle i denne her sammenhæng. Men vi vil bare respektere vores forældre.«


Ville man tage det samme hensyn med en mandlig præst?

Sagen skriver sig ind i det længere fokus på muslimske friskoler i Danmark. Her er debatten opstået, efter at blandt andet Berlingske har afdækket en række alvorlige forhold i miljøet.

Det er heller ikke første gang, at Jakobskolen i Aarhus står med dilemmaet om kvindelige præster. Allerede for cirka fem år siden, blev skolen kontaktet af tre-fire forældrepar, der ikke ønskede at deres børn deltog i gudstjenester med kvindelige præster. Dengang gennemførte skolen et julearrangement med en kvindelig præst, hvilket resulterede i, at tre-fire familier valgte at holde deres børn hjemme fra skolen.

En beslutning, der i december 2018 også fik skolen til at aflyse et besøg på et lokalt plejehjem dagen før eleverne skulle have været på besøg.

»Vi vil respektere folks holdninger, også selv om de kan fremstå kontroversielle i denne her sammenhæng. Men vi vil bare respektere vores forældre,« siger skoleleder Kaj Markussen og uddyber:

»Det handler også om, at vi er en friskole, som generelt vil respektere vores forældre og deres valg og holdninger. Hvilket vi synes normalt ellers lykkes rigtig godt, fordi vi har en blandet skare af kirkelige forældre og folk, som bare er her, fordi de har hørt, at deres børn lærer noget.«

Kaj Markussen, Skoleleder på Jakobskolen

»Jeg tror, at noget af det, som vi har lært af denne her historie, er, at vi skal være forsigtige, når vi begiver os ud i dette felt.«


Ville det være det samme, hvis der havde været forældre, som ikke ønskede, at deres børn medvirkede i gudstjenester med mandlige præster?

»Hvis nogen havde spurgt mig, hvad min holdning var til kvindelige præster, da jeg begyndte som skoleleder for ti år siden, ville jeg have tænkt, at det var et mærkeligt spørgsmål. Det har ikke noget at gøre med min opgave på Jakobskolen, men skolen har her valgt at tage hensyn til det. Det er naturligvis en diskussion af, hvor meget det skal tælle – men vi landede den på, at vi vil have respekt for disse familier, og jeg vil som skoleleder ikke kunne leve med ikke at have alle med til sådan en samling før jul, hvor det handler om fællesskab.«

Det besvarede ikke rigtig spørgsmålet. I vil gerne respektere forældrenes ønsker, men hvis der havde været tale om forældrepar, der ikke ønskede, at deres børn medvirkede i gudstjenester med mandlige præster, ville I så vise det samme hensyn?

»Det ville være på samme måde, at vi skulle overveje det, eller om det var et tidspunkt for os, at vi skulle gøre noget andet,« siger han:

»Jeg tror, at noget af det, som vi har lært af denne her historie, er, at vi skal være forsigtige, når vi begiver os ud i dette felt. Vores ønske var at skabe noget glæde på nogle plejehjem, og det gjorde vi på en tre-fire-fem år og oplevede det på nærmeste hold. Det er en god oplevelse at gøre sammen. Det er en god oplevelse at glæde nogen. Det er godt for dem, som vi kommer ud til, og for vores børn i den kristne friskole.«

Men hvis I havde en tre-fire forældrepar i dag, som ikke ønskede at deres børn skulle deltage i gudstjenester eller kirkelige arrangementer forestået af mandlige præster, ville man så tage det samme hensyn?

»Jeg kan næsten ikke svare på det,« siger Kaj Markussen og uddyber:

»Det, som jeg kan sige, er, at ville vi på samme måde overveje, »hvad gør vi her?«.«

»Jeg burde have skrevet ud«

Når Kaj Markussen ser tilbage på hele forløbet, er han ikke i tvivl om, at han ville have handlet anderledes.

»Jeg burde have skrevet ud, hvad der ville foregå, og så kunne folk melde fra. Det ved jeg ikke engang, om de ville, for jeg tog denne her beslutning, fordi jeg ønskede så lidt opmærksomhed på dette spørgsmål så muligt, da det kan skille folk,« siger han.

Han uddyber, at aftalen i december kom i stand, da en pædagog sagde ja til at deltage ved gudstjenesten på et plejehjem, som børnene besøgte i en anden sammenhæng. Af »pragmatiske hensyn« mente skolen imidlertid, at det var bedre at holde de to arrangementer adskilt.

En del af kritikken i medierne går på, at friskoler skal bidrage til demokratisk dannelse. Hvilket signal sender I i forhold til et sådan mål?

»Det var jo ikke nogen udmelding, som ellers ville være kommet, hvis det ikke havde været fordi aftalen var kørt videre,« siger Kaj Markussen.

Det ændrer vel ikke ved, at I har haft en praksis om kvindelige præster?

»Jo, men i virkeligheden ville vores børn ikke have opdaget noget – vi ville have skilt de ting ad og være kommet ned til et arrangement på plejehjemmet en anden dag. Det gjorde vi også. Børnene ser jo her (på skolen, red.) naturligt mænd og kvinder, der holder morgensamling. Men det er rigtigt, at de ser så ikke en kvindelig præst i aktion,« siger han og uddyber:

»Når det gælder demokratisk dannelse, tror jeg på, at børn har godt af at møde nogle voksne som står for noget – også selv om det er noget andet end det, de selv står for.«

Du siger, at det er godt, at børnene møder nogle modsætninger, men samtidig lægger du vægt på at de jo aldrig havde været klar over fravalget, hvis det ikke kommer i medierne. Hvordan er de to ting forenelige, fordi bare fordi man ikke taler om det, fravælger I vel stadig modsætningerne?

»Det kan jeg ikke komme nærmere end, at det møder respekten for en forældres holdning. Og det betyder rigtig meget,« siger han.