Kommunerne vil have frihed til at kunne hæve skatten: Opgaven er at finde balancen mellem service og skat

Forventningerne til offentlig service har altid været stigende, og kommunerne bliver stadig mere effektive. Så ro på med hensyn til fremtidens velfærdssamfund, siger KL-formand Jacob Bundsgaard. Han appellerer dog til Christiansborg om større frihed til at hæve skatten ude i kommunerne.

alklasØÆLØ
»Dem, der har pengene til det, har altid kunnet købe sig til mere velfærd. Det vigtigste er, at det, der er nødvendigt, er vi fælles om at finansiere, så det ikke er størrelsen af pengepungen, der afgør, om man kommer til læge eller får en plads i en god daginstitution,« siger KL-formand Jacob Bundsgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når forældrene får råd til bedre huse med fine badeværelser, forlanger de også, at toiletterne på skolen tager sig bedre ud. Sådan er det hele vejen igennem. Og det er der sådan set ikke noget nyt i.

Det mener i hvert fald kommunernes førstemand og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard.

»Der er på alle niveauer en forventning om, at vi gør det bedre hvert eneste år. Og det flugter med vores ambitioner,« siger Bundsgaard.

KL-formanden har dog svært ved at forstå de dystre forudsigelser fra økonomer og politikere, der spår velfærdssamfundets snarlige undergang.

Såvel nuværende vismand Torben Tranæs som tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen advarer i Berlingske om, at den danske universelle velfærd med lige adgang for alle, bliver klemt af stadig større forventninger til kvaliteten af de offentlige ydelser, og det faktum, at de offentlige velfærdsydelser bliver stadig dyrere at levere målt pr. enhed.

Torben Tranæs, som er forskningsdirektør i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener således, at vi ser ind i en fremtid med markant stigende skatter eller markant større ulighed.

En af årsagerne er, at produktiviteten i service, som er det, det offentlige leverer mest af, ikke kan følge med. Pædagoger og sygeplejersker kan ikke erstattes af maskiner i samme omfang, som når man producerer varer.

»Ser man på de seneste ti år, har der været den modsatte tendens. Man har sat skatterne ned, samtidig med at man har øget produktiviteten i det offentlige. Vi løser i dag flere opgaver for de samme penge i forhold til tidligere,« siger Jacob Bundsgaard og tilføjer:

»Vi kan fortsat effektivisere i kommunerne, men selvfølgelig ikke i samme takt, som hvis man producerer varer.«

Jacob Bundsgaard mener, at det faktum, at vi som land bliver rigere, og at produktiviteten under et er stigende, betyder, at der er penge til, at samfundet kan løse opgaverne og levere den service, som borgerne efterspørger.

»Hvordan man så indretter sig i forhold til finansieringen, må man løbende finde ud af. Det er jo det, vi har et demokratisk system til,« siger KL-formanden.

Oplever du en stigende afstand mellem forventningerne og det, I kan levere?

»Det er der på nogle områder, hvor tingene ikke har udviklet sig i det tempo, som man havde forventning om – for eksempel på det specialiserede socialområde. Diskussionen om minimumsnormeringer i daginstitutionerne viser også, at der er et ønske om at højne kvaliteten i højere grad, end man hidtil har haft mulighed for,« siger Jacob Bundsgaard.

Ser du det som et krisetegn eller en naturlig udvikling, at flere køber sig til private ydelser som lektiehjælp, jordemødre og sundhedsydelser?

»Dem, der har pengene til det, har altid kunnet købe sig til mere velfærd. I dag har mange gravide for eksempel et ønske om et ekstra tjek hos en jordemoder, fordi det skaber tryghed, selv om dette tjek måske ikke er fagligt begrundet. Det vigtigste er, at det, der er nødvendigt, er vi fælles om at finansiere, så det ikke er størrelsen af pengepungen, der afgør, om man kommer til læge eller får en plads i en god daginstitution,« siger Jacob Bundsgaard.

Økonomer peger på, at den eneste måde, vi kan overkomme velfærdssamfundets udfordringer, er ved at effektivisere den offentlige sektor voldsomt. Hvordan ser du potentialet i dette?

»Man kan givetvis effektivisere yderligere. Vi får bedre teknologi og nye robotter, vi bliver bedre til at organisere os, og vi bliver klogere på at købe ind. Det skal vi fortsætte med.«

Jacob Bundsgaard, formand for Kommunernes Landsforening

»I forbindelse med revisionen af budgetloven bør man kigge på, om ikke kommunerne skal have en større frihed i forhold til at ændre på skatten. Der er stærke begrænsninger i dag.«


Torben Tranæs forudser, at der kan blive behov for markante skatteforhøjelser, hvis den universelle velfærd skal opretholdes. Ser du også sådan på det?

»Der vil løbende være behov for at diskutere, om vi ligger på det rigtige skatteniveau, hvilke opgaver vi løser i fællesskab, og hvad den enkelte familie selv må tage sig af. Helt aktuelt bør man i forbindelse med revisionen af budgetloven kigge på, om ikke kommunerne skal have større frihed i forhold til at ændre på skatten. Der er stærke begrænsninger i dag.«

Og begrænsningerne i budgetloven strammer til?

»Opgaven for kommunerne er at finde balancen mellem serviceniveau og skat. Det er svært i dag, for det er ufleksibelt, og der er alvorlige sanktioner forbundet med at ændre skatten i kommunerne. Hvis man som kommunalbestyrelse ikke er i stand til at finde den balance, bliver man skiftet ud af vælgerne.«

Det, du efterlyser, er det højere skatter eller mere fleksibilitet?

»Det er mere fleksibilitet. Hvis der er kommuner, som i dialog med borgerne finder ud af, at de godt kunne tænke sig at sætte skatten op, fordi det er det, de prioriterer i vores fællesskab, skal der være mulighed for dette,« siger Jacob Bundsgaard.