Kommuner vil skærpe krav til banker

Kommunerne skruer bissen på over for bankerne og vil undersøge de juridiske muligheder for at bryde med banker, der ikke opfører sig ordenligt. Sådan lyder budskabet fra KL-formand Jacob Bundsgaard (S). Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tilliden til bankerne kan ligge på et lille sted hos landets kommuner, der nu - i kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale - vil stille skærpede krav til deres finansielle samarbejdspartnere.

»Tilliden har været under gevaldigt pres den seneste tid med både hvidvaskskandale og de såkaldte Panama-papirer,« siger Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL).

Interesseorganisationen for landets kommuner nedsætter et hurtigtarbejdende råd, som inden sommeren 2019 skal præcisere, hvilke forventninger kommunerne har til bankerne.

Rådet skal formulere en række etiske og moralske principper, som man forventer at se afspejlet hos bankerne.

/ritzau/