Kommuner blokerer politikere med spærretid: Børn, ældre og personale skal ikke være statister i valgkamp

Flere kommuner indfører retningslinjer om, at landspolitikere ikke må besøge plejehjem, børnehaver og andre institutioner op til for eksempel det kommende folketingsvalg. Forsker kalder det et demokratisk problem.

Flere kommuner har indført retningslinjer, der indebærer, at politikere ikke må besøge kommunale institutioner under valgkamp. På fotoet ses statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA)  på besøg på Lillevang Skole i Allerød, hvor regeringen præsenterer sit udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen", tirsdag den 11. september 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Politikere kan godt glemme at bruge børn og personale på institutionerne i Halsnæs Kommune som kulisse ved den kommende valgkamp.

Billeder fra plejehjem i den nordsjællandske kommune skal heller ikke hjælpe politikere med at blive valgt ind på Christiansborg.

Onsdag eftermiddag tager Halsnæs' økonomiudvalg stilling til en formel spærretid, der blokerer for politikeres besøg.

Det er en barriere, der også er blevet stillet op i andre kommuner.

Behovet for spærretiden forklarede Halsnæs' borgmester, Steffen Jensen (S), først til Frederiksborg Amts Avis. Til Berlingske formulerer han sig sådan her:

»Lederne og medarbejderne bruger mange ressourcer på de besøg, men er ansat til at passe borgerne. Vi vil gerne tale med folketingspolitikere, men når de kommer på besøg så tæt på et valg, ved alle, hvad det handler om,« siger Steffen Jensen.

Tirsdag vedtog byrådet i Køge nye retningslinjer. De indebærer blandt andet, at eksterne politikere som ministre, folketingsmedlemmer og -kandidater ikke må besøge kommunale institutioner den seneste måned op til et kommunalvalg og et EU-parlamentsvalg. Politikere må heller ikke besøge kommunens institutioner, når et folketingsvalg er udskrevet.

»Dels kan jeg godt lide at drille landspolitikerne«

Martin Damm (V) er borgmester i Kalundborg, der også har indført spærretid. Han er også næstformand for Kommunernes Landsforening, KL, men udtaler sig i denne sammenhæng kun som borgmester, når han mener, det er fornuftigt at takke nej til politisk besøg op til valg:

Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg

»Ingen børnehavebørn eller ældre – eller for den sags skyld personalet – er blevet bedt om at blive politikere. Og de skal ikke kapres i en valgkamp.«


»Ingen børnehavebørn eller ældre – eller for den sags skyld personalet – er blevet bedt om at blive brugt politisk. Og de skal ikke kapres i en valgkamp,« siger Martin Damm og fortsætter:

»Dels kan jeg godt lide at drille landspolitikerne. Hvis de syntes, vi var så interessante, har de tre et halvt år uden valgkamp, hvor de er velkomne – dér ser vi dem bare sjældent. Dels havde det taget overhånd, og vi er nødt til at passe på dem, som vi egentlig skal servicere.«

Kommunernes Landsforening, har ikke overblik over antallet af kommuner, der har indført spærretid.

Kort inden kommunalvalget i 2017 indførte byrådet i Mariagerfjord ifølge Randers Amts Avis en regel, der indebærer, at politikere af enhver slags – ministre undtaget – nægtes adgang til de kommunalt drevne institutioner de sidste tre måneder før et valg.

Indtil da var reglen uskreven i Mariagerfjord. Den blev formel umiddelbart efter, at borgmester Mogens Jespersen (V) nægtede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, adgang til Plejehjemmet Skovgården i Hadsund i forbindelse med et besøg i kommunen.

»Plejehjem er private boliger, som ikke skal gøres til genstand for valgkamp. Der er ti lister opstillet til valget i Mariagerfjord 21. november, og hvis alle skulle på besøg, kunne der blive et værre rend,« sagde borgmesteren og afviste blankt, at det handlede om partifarve.

»Det er et fjollet argument«

Roger Buch – chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – undrer sig over, at en diskussion om kommunernes spærretid ikke har givet større ballade. I hans øjne er det dybt problematisk.

»Den principielle grund er, at vi rører ved noget fundamentalt, når folkevalgte politikere i Danmark ikke kan få lov til at bevæge sig rundt på de institutioner, de er ansvarlige for,« siger Roger Buch og fortsætter:

Roger Buch, chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

»Hvis man forestiller sig, at Trump forbød kongressen at besøge de offentlige institutioner i USA, er jeg ret sikker på, at vi i Danmark ville ryste på hovedet og tænke, at de var kommet i demokratisk uføre.«


»Hvis man forestiller sig, at Trump forbød Kongressen at besøge de offentlige institutioner i USA, er jeg ret sikker på, at vi i Danmark ville ryste på hovedet og tænke, at de var kommet i demokratisk uføre. Men det hér sker i Danmark uden, at man har fået en diskussion, om det er fornuftigt og demokratisk.«

Du argumenterer principielt. I kommuner argumenterer man praktisk og forklarer, at politikernes besøg tager tid fra borgerne. Er det ikke et rimeligt argument?

»Det er et nærmest fjollet argument, som ikke afspejler virkeligheden i kommunerne« svarer Roger Buch:

»Selvfølgelig skal man sikre, at borgere og personale ikke bliver taget som gidsler. Men det er jo ikke sådan, at der kommer store delegationer hver dag – det sker meget sjældent. En ofte hørt kritik af folketingspolitikerne er, at de er blevet virkelighedsfjerne. Og i den forstand kan der sagtens komme noget positivt ud af det. Det kan der sandelig også for de ansatte, som kan føle, at deres arbejde får bevågenhed.«