Kommune til kamp mod bandemedlemmers fusk: »Bandemedlemmer lever jo af at leve uden for loven og snyde sig til ting«

Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

I Odense efterlyser man stærkere våben til at sikre, at bandemedlemmer ikke snyder sig til kontanthjælp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag begynder sommerferien for langt de fleste af de op mod 700.000 elever i den danske folkeskole.

Hvis de sammen med deres forældre bliver hjemme i Danmark, taler sandsynligheden for, at vejret over sommerlandet hovedsageligt bliver tørt, solrigt og rimelig varmt – i hvert fald ifølge DMIs månedsprognose.

Under alle omstændigheder vil usikkerheden om coronasituationen utvivlsomt få mange til endnu engang at droppe sommerferien i udlandet, og nu vi er ved det altoverskyggende emne i de seneste 16-17 måneder, får du her de aktuelle coronatal.

Men videre til fredagens vigtigste historier.

Her er dokumentet, der førte TV 2 på glatis

Et hidtil ukendt dokument kaster nyt lys over TV 2s beslutning om at bringe en falsk historie i de afgørende dage op til det grønlandske valg.

Berlingske er i besiddelse af det 11 sider lange notat, der omfatter alvorlige og udokumenterede påstande mod Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, om blandt andet »konkursrytteri«.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev det anonyme dokument overdraget til TV 2 kort før valget i april. Her blev det hovedkilde til en artikel, der detonerede som en politisk bombe i den grønlandske valgkamp.

Under den grønlandske valgkamp for nylig blev landsstyreformand Múte B. Egede offer for falske påstande af TV 2, der faldt for et 11 sider langt notat med titlen »Journalistbrief«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Klindt Solbeck/Ritzau Scanpix.

TV 2 måtte senere trække artiklen tilbage, og mediet betegnede forløbet som »fejl på fejl på fejl«. I sidste uge fratrådte Ulla Østergaard sin stilling som redaktionschef på grund af sagen.

Nu viser det 11 sider lange dokument med titlen »Journalistbrief«, at sagen drejer sig om mere end blot en fejlvurdering. For det viser sig, at ukendte afsendere har forberedt udokumenterede beskyldninger om magtmisbrug og mulig kriminalitet mod valgets frontløber og forsøgt at lokke et dansk medie til at viderebringe dem i valgkampen.

Landsstyreformand Múte B. Egede kalder dokumentet et »forsøg på et karaktermord«, og han ser et ildevarslende perspektiv.

Ifølge ham viser notatet, at »økonomiske eller magtmæssige interesser« kan stå bag et forsøg på »illegitim valgpåvirkning« midt under den grønlandske valgkamp.

Du kan læse hele historien her.

Kommune mangler redskaber til at kontrollere bandemedlemmers kontanthjælp

Et nyt notat fra Odense viser, at kommunen mangler redskaber til at sikre, at bandemedlemmer ikke får kontanthjælp, som de ikke har ret til.

Hvis der pludselig ryger et stort beløb ind på et bandemedlems bankkonto, kan det være tilstrækkeligt blot at hævde, at man har fået pengene fra sin gavmilde bedstemor.

For hvis blot borgeren kan redegøre for, hvor pengene kommer fra, betyder det ikke mindre i kontanthjælp, når sagen når Ankestyrelsen.

På samme måde oplever Odense Kommune, at Ankestyrelsen omstøder afgørelser om fratagelse af kontanthjælp, fordi borgeren ikke er blevet hørt, hvilket forvaltningsloven stiller krav om. Men de bandemedlemmer, der ikke høres, gør det svært at komme i kontakt med dem, fordi de både har hemmelig adresse (ingen post) og er fritaget for e-Boks (ingen e-mailadresse).

»Bandemedlemmer lever jo af at leve uden for loven og snyde sig til ting. Det er første gang, jeg har set så ærligt et notat, hvor det er skåret ud i pap, hvad problemerne er«, siger Mark Grossmann, byrådsmedlem (V).

Politiken har historien, og du kan læse den her.

Danske topadvokater kædes sammen med mystisk diamantselskab

På en støvet bakke i Sierra Leones hovedstad, Freetown, burde besøgende kunne komme i kontakt med diamantselskabet Capital Gems Investment, som ifølge lokale papirer har en dansk ejer.

Men i det halvfærdige, grå hus finder man i stedet en familie med tre børn og en ejendom uden rindende vand, elektricitet eller funktionelle toiletter

Berlingske er kommet i besiddelse af en låneaftale, som indikerer en opsigtsvækkende forbindelse mellem tre umage parter: et sierraleonsk selskab, tre danske topadvokaters private ejendomsselskab og et andet dansk selskab, som er blevet kritiseret for spektakulært opkøb af faldefærdige ejendomme på Lolland.

Det sidstnævnte ejendomsselskab har tråde til finanskrisefallenten Kenneth Schwartz Thomsen.

Af lånets tre sider lange aftaletekst fremgår det, at Capital Gems Investment vil udlåne 1.435.364 amerikanske dollar, svarende til knap ni millioner kroner, til det danske selskab Capitalco.

Ifølge aftaleteksten er hele formålet med millionlånet fra det sierraleonske selskab, at pengene skal investeres i de tre advokaters selskab »Ejendomsselskabet af 24. september 2019 A/S«.

Tom Kirchmaier, professor og forsker i økonomisk kriminalitet ved CBS og London School of Economics, mener, at myndighederne bør undersøge sagen, hvis lånet er gået igennem.

»Hvis det viser sig, at låneaftalen på nogen måde er gået igennem, vil jeg bestemt betragte det som en mistænkelig pengestrøm, og i så fald mener jeg, at politiet bør kigge på sagen,« siger han.

Du kan læse hele den lyssky historie i Berlingske her.

Flere og flere sager om muligt snyd med hjælpepakker

Mens hjælpepakkerne til erhvervslivet under coronakrisen er hastigt under afvikling, vokser antallet af sager, hvor myndighederne har mistanker om snyd.

Bagmandspolitiet oplyser, at det foreløbig har sendt 278 mulige sager om mulig svindel med hjælpepakker ud til videre efterforskning i politikredsene, og en ny bølge kan være under opsejling, når Erhvervsstyrelsen den kommende tid iværksætter kontroller i forbindelse med virksomhedernes slutafregning af pakkerne.

»Vi vil denne gang have et mere fintmasket net i vores kontrol, da vi jo allerede har data, som vi kan samkøre med forskellige registre. Dertil kommer en række andre kilder som eksempelvis whistlebloweranmeldelser og indberetninger fra hvidvasksekretariatet. Så selvfølgelig vil det føre til flere anmeldelser fra vores side,« siger direktør Katrine Winding fra Erhvervsstyrelsen.

Mange af de sager, bagmandspolitiet har videresendt, handler om, at virksomheder har indrapporteret et for højt antal medarbejdere, eller at ansatte, der har været på arbejde, er blevet angivet som hjemsendt.

Finans har historien, som du kan læse her.

Det sker i dag

  • Klokken 10 indledes i Landstingssalen på Christiansborg et forberedende møde om rigsretssagen mod Inger Støjberg.
  • Som formand for det humanitære arbejde i Det Lutherske Verdensforbund mødes biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, med pave Frans. Biskoppen ønsker blandt andet at tale med paven om coronavacciner til verdens fattige.
  • Klokken 16 kommer Udenrigsministeriet med sine ugentlige og – som følge af danskernes forestående ferie – utvivlsomt ekstra imødesete opdaterede rejsevejledninger.
  • USA: Den tidligere politibetjent Derek Chauvin blev i april kendt skyldig i at have dræbt George Floyd i forbindelse med en anholdelse i maj 2020. I dag finder strafudmålingen sted. Chauvin risikerer op til 40 års fængsel.