Byggeriet er allerede i fuld gang på dansk side. Alligevel har Femern-forbindelsen stået en anelse utydeligt i krystalkuglen. Og projektets deadline er blevet skubbet.

Men nu ser transportminister Benny Engelbrecht (S) en forbindelse, der er så fast i omridset, at både biler og tog kan krydse Femern Bælt ved egen drift i midten af 2029.

Og han åbner endda bommen en lille smule på klem for, at det bliver muligt for biler og tog at køre over endnu tidligere, hvis alt går op i en højere enhed med de fremtidige udbud.

Det sker efter en længe ventet afgørelse ved forvaltningsdomstolen i Leipzig i sidste uge – en dom, der efter klager fra miljøorganisationer, færgeselskaber og en landmand giver projektet endegyldigt grønt lys – også på tysk side.

»Det er glædeligt, at afgørelsen er så klar. Det betyder også, at der nu er fuldstændig klar vej i forhold til at starte anlægget også på tysk side,« siger ministeren og tilføjer:

»Byggetilladelsen er hermed givet.«

En lang tunnel – og et langt forløb

Det er godt 12 år siden, at danske og tyske myndigheder underskrev aftalen om den 18 kilometer lange tunnel mellem Lolland og Femern.

Herhjemme blev forbindelsen godkendt politisk tilbage i 2015, hvorfor byggeriet allerede er sat i gang på dansk side. Men i Tyskland har processen været anderledes langstrakt.

Selv om arbejdet med Femern-forbindelsen først skal til at i gang i nabolandet mod syd, så er transportminister Benny Engelbrecht (S) sikker på, at tyskerne vil leve op til aftalen med Danmark og nå de aftalte deadlines. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard
Selv om arbejdet med Femern-forbindelsen først skal til at i gang i nabolandet mod syd, så er transportminister Benny Engelbrecht (S) sikker på, at tyskerne vil leve op til aftalen med Danmark og nå de aftalte deadlines. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard Ida Marie Odgaard

Hvor vi herhjemme undersøger, hvordan projekter som Femern-forbindelsen påvirker miljøet, og hvordan der i givet fald skal kompenseres for det med såkaldte VVM-undersøgelser, så har man hos naboen mod syd en anden tilgang. Tyske myndigheder godkendte ellers formelt projektet sidste år, men den godkendelse blev der siden klaget over.

De indvendinger er så netop blevet behandlet ved domstolen i Leipzig, men med stort set samme udfald som herhjemme.

»Det er første gang, hvor vi i praksis får demonstreret, at de to forskellige tilgange, der er i Danmark og i Tyskland, i virkeligheden er i god samklang. Det viser, at den tilgang, som vi har på dansk side også holder i forhold til den tyske tilgang,« vurderer Benny Engelbrecht.

Du lyder nærmest en anelse lettet. Havde I regnet med eller ligefrem frygtet et andet resultat?

»Det er ikke sådan, at jeg gik og rystede i bukserne før afgørelsen. Men det er klart, at dommen er så klar, at der ikke er nogen tvivlsspørgsmål og andet, der skal afklares, og det er jo glædeligt,« konstaterer ministeren.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Utilfredshed med adgang til færgen

Scandlines var et af de selskaber, der havde klaget, fordi selskabet mener, at det med den nye forbindelse bliver for besværligt for deres kunder at komme til færgen. Efter dommen udtrykte Scandlines CEO, Søren Poulsgaard Jensen, i en pressemeddelelse fra selskabet »lettelse« over, at den »store og bureakratiske proces« nu var afsluttet.

Men understregede også, at Scandlines fortsat vil kæmpe for bedre adgangsforhold til færgen i fremtiden.

»Det kan ikke passe, at Femern A/S kan designe en ringe adgang til vores havn,« sagde han ifølge pressemeddelelsen.

På dansk side er man allerede godt i gang med både skinnearbejde og byggeri af anlæg i Rødbyhavn.

»Det sidste større udestående er den nye Storstrømsbro, som er i gang med at blive anlagt nu,« siger Benny Engelbrecht.

Og selv om han er optimistisk både i forhold til tidsplan og budget, så understreger han også, at man i Tyskland har afventet dommen, og derfor først skal til at gå i gang nu.

»Jeg forventer selvfølgelig, at de lever op til de aftaler, vi har,« fastslår ministeren.