København bliver ikke klimaneutral i 2025 alligevel

Fejl i beregninger forsinker København i målet om at blive verdens første klimaneutrale hovedstad.

Udsigt mod København fra Ungdomsøen, tirsdag den 9. juli 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København bliver ikke klimaneutral i 2025, som ellers har været byens mål i årevis.

Det skriver Jyllands-Posten.

»Jeg har ikke behov for at stå i 2025 og sige, at hurra, vi er CO2-neutrale, for jeg ved godt, at der fortsat bliver udledt CO2,« siger Ninna Hedeager Olsen (Ø), der er teknik- og miljøborgmester i København, til avisen.

København er ellers fra flere sider blevet fremhævet for målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

VisitDenmark har brugt det i markedsføringen af Danmark, og statsminister Mette Frederiksen (S) har nævnt det til C40-topmødet i København i 2019.

Men kommunen har inkluderet strøm fra vindmøller, der står i andre kommuner, i sit regnskab, skriver Jyllands-Posten.

Dermed bliver byen ikke reelt klimaneutral.

/ritzau/