Klimaminister Dan Jørgensen (S) har brugt godt et døgn på at tale med især internationale journalister, der vil vide mere om Danmarks miljøpolitik. Baggrunden er, at Danmark topper Environmental Performance Index 2020, som forskere fra de amerikanske universiteter Yale og Columbia står bag.

»Det synes jeg godt, at vi kan være stolte af i Danmark,« siger klimaministeren.

»Vi har som ambition at være et foregangsland, og det har vi jo, fordi vi godt ved, at vi ikke kan redde verden alene, og derfor bliver vi nødt til at håbe på, at vi kan inspirere andre og gå forrest og vise dem gode eksempler og udvikle de teknologier, som kan være med til at hjælpe resten af verden med at gøre det rigtige. Derfor var det selvfølgeligt enormt tilfredsstillende, at det ser ud til faktisk at lykkes,« siger Dan Jørgensen.

Selv om det er Dan Jørgensen, de internationale journalister vil tale med, vil ministeren ikke selv tage æren.

»For det første er det her en bedømmelse, som er baseret på ting, som det har taget årtier at udvikle i Danmark, og for det andet er nogle af de ting, der bliver fokuseret på af nyere karakter, det er blandt andet Klimaloven, og klimaloven er jo heldigvis bakket op af et bredt flertal i Folketinget, så det synes jeg da, at alle Folketingets partier kan være stolte af,« forklarer han.

Klimaloven indeholder en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have reduceret sit CO2-udslip med 70 procent.

Ser man tilbage på valgkampen op til folketingsvalget for præcis et år siden, lå det ikke i kortene, at en socialdemokratisk klimaminister skulle stå for at samle flertal bag dette mål.

Da Mette Frederiksen efter sygdom trådte ind i valgkampen 10. maj, blev hun udsat for en lang række kritiske spørgsmål fra eleverne på Aalborg Katedralskole, som ikke kunne forstå, at Socialdemokratiet ikke havde en mere ambitiøs klimapolitik og ikke så meget som nævnte Parisaftalen i sin klimapolitik.

Mette Frederiksen så de unge lige i øjnene og sagde, at grunden til, at Socialdemokratiet ikke gik længere, var, at hun på ingen måde ville være med til klimatiltag, som kunne fremme uligheden.

Det blev et klimavalg

27. maj – en uge inden valget – lancerede Socialdemokratiet alligevel en klimapolitik med et reduktionsmål, men dette var dog blot på 60 procent.

Hvad skete der egentlig med Socialdemokratiets klimapolitik?

»Vi sagde jo mindst 60 procent, skal det lige siges, og det var jo et tal, som var lavet på baggrund af, hvad man kunne identificere, at der var virkemidler til. Altså, hvor kan vi nå hen, hvis vi er meget ambitiøse med cirka de og de virkemidler, og det synes jeg sådan set er en meget sober og gængs metode at gå til klimapolitikken på,« forklarer Dan Jørgensen.

»Det, der så skete, var, at vi blev enige med de partier, som støtter regeringen, om at sige: Skulle vi ikke prøve at gå til det på en anden måde? Nu har vi haft et klimavalg, og der er bred opbakning i det danske samfund, så skulle vi ikke prøve ikke at tage udgangspunkt i, hvad vi ved på nuværende tidspunkt er muligt, men simpelthen vende den om og sige, hvad er nødvendigt? Og det, der er relevant for at kunne leve op til klimaaftalen, det er omkring 70 procent, så derfor valgte vi at sige 70 procent velvidende, at vi faktisk på nuværende tidspunkt må blive svar skyldig i forhold til, hvordan vi helt præcis når derhen, for det har vi ikke virkemidler til,« siger Dan Jørgensen.

Hvad så med de ulighedsskabende klimatiltag, som Mette Frederiksen ikke ville være med til, da hun talte på Aalborg Katedralskole?

»Vi har heldigvis fået skrevet ind i klimaloven, at det skal ske på på nogle principper, herunder princippet om, at det ikke må føre til mere ulighed. Det er vel også det, der skal ses i en kontekst med det, der er sket i dag. Vi ville jo ikke være noget foregangsland ude i verden, hvis vi samtidig havde fået stor ulighed, eller hvis vi havde fået lukket arbejdspladser, der ikke havde været konkurrencedygtige. Så var det nok ikke sådan et land, man ville pege på og sige, at det er et land, der er til inspiration for andre, for så ville vi tværtimod kunne være sådan et land, som man ville pege på, hvis man var imod en grøn omstilling, og så kunne man sige, se, det er, hvad der sker, hvis man er for ambitiøs og ikke formår at tage de andre hensyn,« siger klimaminister Dan Jørgensen – som altså mener, at æren for den flotte ranglisteplacering skal deles mellem fortid og nutid og mellem alle Folketingets partier.

Se listen her.