Klimaminister afviser »trylleri«
Lars Christian Lilleholt afviser, at man har udnyttet systemet for at kunne nå i mål med regeringens klimaplan.

Lars Christian Lilleholt afviser, at man har udnyttet systemet for at kunne nå i mål med regeringens klimaplan.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener ikke, at regeringen gør brug af en »skamløs« udnyttelse af mere eller mindre teoretiske CO2-reduktioner i den klimaplan, som regeringen offentliggjorde tirsdag.
»Der er en reel klimaeffekt,« siger han i et skriftligt svar, efter at Berlingske i går beskrev, at 80 pct. af de CO2-reduktioner, som er skrevet ind i regeringens klimaplan frem mod 2030, stammer fra annullering af CO2-kvoter samt fra usikre beregninger af øget kulstofoptag i landbrugsjord, såkaldte LULUCF-kreditter.
Disse kendsgerninger betegnede klimaprofessor Jørgen E. Olesen i avisen torsdag som »en skamløs udnyttelse« af systemet« og »en slags trylleri«.
»Der er en reel klimaeffekt af at bruge kvoteannullering. Og LULUCF-kreditter vil være et udtryk for en reel forbedring af kulstofbalancen i jorder og skove,« skriver ministeren.
Han ser heller ikke noget større problem i, at man i klimaplanen har indskrevet fuld effekt af CO2-kvoteannullering, selv om man ifølge Klimarådets beregninger kun vil have opnået 8,6 pct. af den fulde effekt i 2030:
»De økonomiske vismænd har vist, at den form for kvoteannullering, vi laver her, giver en rigtig god klimaeffekt. Blandt andet på baggrund af kvotereformen. På blot et år er prisen på CO2-kvoter mere end firedoblet. Det betyder, at balancen for alvor begynder at tippe fra kul til sol og vind på de europæiske el-markeder.«
Lilleholt svarer ikke direkte på, om Danmark har fået en ekstraordinær fordel ved som et af bare to EU-lande at kunne udnytte LULUCF-kreditter til noget nær maksimum og dermed komme næsten halvvejs i reduktionsmål med klimaplanen. Men han skriver:
»Vi har en stor landbrugssektor, hvor det er svært at reducere udledningerne markant, uden at produktionen reduceres voldsomt. I erkendelse af det har EU også tildelt os adgang til en række fleksible mekanismer. Dem vælger vi at bruge, fordi det giver mening. Skulle landbruget for eksempel reducere med 39 pct. i 2030, vil det svare til, at man enten sløjfede kvægproduktion i Danmark eller stoppede med at gøde på de danske marker. Det er ikke realistisk.«