Kemicocktail i mors blod hæmmer fostrets vækst

For første gang har forskere påvist, at en cocktail af fluorstoffer i gravides blod betyder mindre fostre.

Kemiske stoffer, som findes overalt i vores dagligdag, får mange mødre til at føde mindre børn end ellers. Stofferne forbindes i forvejen med en lang række andre sundhedsrisici. Colourbox/Free Fold sammen
Læs mere

En cocktail af giftige fluorstoffer i gravides blod betyder, at deres børn ofte bliver mindre end normalt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

De såkaldte perfluorerede stoffer omgiver os over alt i dagligdagen og anses i forvejen for at have en lang række alvorlige sundhedseffekter.

Fluorstofferne bruges alle vegne i de fleste menneskers dagligdag som imprægnering og overfladebehandling af alt fra stegepander til regntøj, udesko, pizzabakker og popcornposer.

- Vi har som de første i verden med en ny metode isoleret blandingen eller cocktaileffekten af stofferne i gravides blod.

- Dermed kan vi se en effekt, hvor nyfødte bliver kortere og vejer mindre, siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Det er ifølge forskerne bekymrende og alarmerende. En række alvorlige sundhedsrisici forbindes med lav vækst hos børn såsom forringet immunforsvar og negativ påvirkning af nervesystemet.

Forskerne har undersøgt blodprøver fra 702 gravide danske kvinder i den hidtil mest grundige danske undersøgelse på området.

Tidligere forskning har sat fluorstofferne i forbindelse med blandt andet brystkræft, fertilitetsproblemer, adhd, astma, nedsat immunforsvar og nedsat effekt af vacciner.

- Det er meget bekymrende, at vi alle sammen siden 1950'erne er blevet eksponeret for en masse stoffer, som vi nu ved har så mange sundhedseffekter, og hvor den enkelte nærmest ikke selv kan gøre noget for at undgå dem, siger forskeren.

Andre studier fra blandt andre Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, supplerer undersøgelsen.

- Det er chokerende, at de fleste danskere har så meget af disse stoffer i blodet, at vaccine eksempelvis virker dårligere, end den skulle, og i nogle tilfælde slet ikke, siger Grandjean.

/ritzau/