Karakterkløft mellem børn med et og to sprog vokser i København

Trods indsatser for millioner af kroner får tosprogede børn i København dårligere karakterer end etsprogede.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Det går den forkerte vej med at udligne karakterforskellen mellem et- og tosprogede elever i folkeskolen i hovedstaden.

Det viser tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, skriver Politiken.

Tosprogede elever er defineret ved at tale et andet sprog end dansk derhjemme.

I 2015 fik de etsprogede elever ved afgangseksamen et gennemsnit, der var 1,9 karakterpoint højere end de tosprogede elever.

I 2019 var forskellen steget til 2 karakterpoint.

Københavns Kommune brugte ellers 198 millioner kroner i 2019 på at øge chanceligheden, skriver Politiken.

Det indebærer blandt andet en indsats, hvor 350 tosprogede elever får betalt transport til en skole uden for deres skoledistrikt med mange etsprogede elever.

Desuden har Børne- og Ungdomsudvalget i kommunen som mål at sikre maksimalt ét karakterpoints forskel mellem eleverne.

Jesper Christensen (S), som er børne- og ungdomsborgmester i København, erkender, at indsatsen ikke går godt nok.

- Vi kan aldrig fuldstændig fjerne de sociale og sproglige forskellige, som børnene har med i bagagen, men vi kan begrænse den betydeligt mere, end vi gør i dag, siger han til Politiken.

Både spidskandidaterne for SF og Enhedslisten, Sisse Marie Welling og Line Barfod, mener, at fokus bør rettes mod de små børn.

Der skal sættes ind over for sproglig udvikling og trivsel i daginstitutionerne, lyder det.

Ifølge Line Barfod er det ikke kun kultur og etnicitet, der er afgørende, men også social ulighed.

Fra Venstre lyder det, at hele indsatsen må tænkes forfra.

Det er 27 procent af eleverne i folkeskolen i København, der er tosprogede.

Forrige år blev afgangsprøverne på grund af corona erstattet af årskarakterer. De kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år.

/ritzau/