Ingen vaccinearm, ingen hashkager: Verden over skrues bissen på for at få uvaccinerede til at makke ret

Vaccinepas, ekstraskat, udgangsforbud, udelukkelse og straf. Opfindsomheden er stor, når de uvaccinerede skal lokkes til at skifte mening – og mange vaccinerede støtter op. Men prisen kan vise sig at blive langvarig og dyr.

I hele verden skyder nye tiltag frem, som skal presse uvaccinerede til at lade sig immunisere. Her er vi i Paris, hvor borgerne frem til 13. januar var påbudt at bære maske udendørs. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vil du ryge pot? Så bliv vaccineret. Vil du undgå strafskat? Så tag en booster.

Vil du rejse på skiferie? På bar? Undgå test hver tredje dag? Vil du have lov at gå ud på gaden, undgå at blive »pisset på« og i øvrigt give hånd og kramme? Så bliv vaccineret.

Over hele verden pibler nye, fantasifulde tiltag, love og særregler frem, som skal presse mindretallet af uvaccinerede til at lade sig immunisere mod covid-19 – og dermed øge samfundets samlede modstandskraft mod virussygdommen.

I den canadiske provins Québec har omikronvarianten eksempelvis sendt flere hundrede nye indlagte på hospitalet, mange af dem er uvaccinerede, og nu har de lokale politikere fået nok. Provinsregeringen har derfor varslet en »sundhedsafgift« på cirka 540 kroner, som udelukkende vil blive pålagt den uvaccinerede tiendedel af den voksne befolkning.

»Jeg er utilfreds med det uvaccinerede mindretal, som fylder vores hospitaler til randen,« siger François Legault, leder af provinsregeringen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

»De er en økonomisk belastning for de hospitalsansatte og borgerne. De ti procent af befolkningen bør ikke belaste de 90 procent.«

Ekstraskatten kommer oven i et andet tiltag, som fik antallet af nye daglige vaccinestik til at vokse til det firedobbelte over natten: Nemlig regeringens varsel om, at man fra 18. januar skal fremvise vaccinepas for at komme ind i de butikker, der sælger øl og cannabis.

Ingen vaccinearm, ingen hashkager, som man siger.

Julegudstjeneste i Montreal, Quebec i Canada, 24. december. Grundet covid-19-restriktioner må kun 250 mennesker mødes i kirkerne, så sent tilkomne og uvaccinerede måtte deltage ude på parkeringspladsen foran katedralen. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTINNE MUSCHI.

Vil »pisse de uvaccinerede af«

Den canadiske provinsregering er langt fra den første magthaver, som har skruet bissen på over for den uvaccinerede del af befolkningen.

Grækenland indførte allerede i november bøder til alle uvaccinerede over 60 år. I Østrig bliver de varslede bøder til de uvaccinerede så høje – knap 27.000 kroner hver tredje måned – at der reelt vil være tale om vaccinepligt.

Singapores offentlige sygehusvæsen dækker ikke længere udgifterne til uvaccineredes coronabehandling.

Tjekkiet forbød i november 2021 de uvaccinerede borgere at deltage i offentlige arrangementer, og for nylig vakte den franske premierminister Emmanuel Macron opstandelse ved at erklære – på godt, latrinært fransk – at han agter at »pisse de uvaccinerede af« med en række vidtrækkende indgreb i deres bevægelsesfrihed.

»Uansvarlige mennesker er ikke længere borgere,« sagde han til avisen Le Parisien. En udtalelse, han blev voldsomt kritiseret for, men som han både har forsvaret og udvidet siden:

»At være borger er at have rettigheder og pligter, men pligter kommer først. Den idé om frihed, som nogle medborgere vifter med og siger: »jeg er fri til ikke at blive vaccineret« … Den idé stopper, når du krænker andres frihed; når du bringer andres liv i fare,« som han forklarede et par dage senere.

»At være borger er at have rettigheder og pligter, men pligter kommer først,« har den franske præsident Emmanuel Macron sagt. Han mener, at livet skal gøres så surt for de uvaccinerede, at de sidste vrangvillige lader sig presse til at tage stikket. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL.

Samme logik fremførte den borgerlige kommentator Jarl Cordua – uden sammenligning med Macron i øvrigt – da han kort før jul i nærværende avis skrev: »Ikkevaccinerede på intensiv har ikke krav på den store sympati.«

»Det er naturligvis en demokratisk ret, når man hellere vil tro på alt muligt andet end den helt overvældende dokumentation (...). Omvendt har vi, der har taget vaccinerne, et krav på, at samfundet forbliver så åbent som muligt,« skrev Cordua.

Kampagne for gensidig respekt

Fællessangen fra pandemiens første måneder synes længere væk end nogensinde. Den ene befolkningsgruppes ønske om frihed fra sygdom har svært ved at sameksistere med den andens ønske om frihed til selv at bestemme, og polariseringen i vores holdninger til vacciner, til nedlukning, til sygdommens alvorlighed og vejen frem har meldt sig sammen med en udtalt pandemitræthed.

Testcentret for lyntests i Fælledparken i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Corona er nu det emne, der udløser flest hadefulde ytringer på de sociale medier, fortalte DR Medieforskning i denne uge – kun overgået af klassikeren »udlændinge«.

Så iøjnefaldende et problem er det, at Sundhedsstyrelsen også i denne uge følte sig kaldet til at søsætte en ny epidemikampagne, der hverken sætter fokus på håndsprit, afstand eller hyppige test. Men på at huske den gensidige respekt:

»Alle er efterhånden ved at være godt trætte af covid-19. Men (...) der skal være plads til os alle – også til uenigheder, så vi sammen kan komme godt igennem epidemien,« lød det i pressemeddelelsen om kampagnen.

Men tålmodigheden med modsatrettede synspunkter halter hos magten selv.

Ved et pressemøde i november – det var før omikronvariantens ankomst – lagde statsminister Mette Frederiksen (S) ikke skjul på, at hun så ansvaret for den daværende smitteudvikling ligge hos blandt and de uvaccinerede:

»I aften siger vi det meget tydeligt og meget kraftigt: Der er ikke nogen undskyldning for ikke at blive vaccineret, og man bærer et stort ansvar. Det er ikke alene et ansvar for sig selv og for de mennesker, man kommer i kontakt med, man bærer faktisk også ansvaret for hele det danske samfund,« sagde Frederiksen.

En lignende argumentation er hørt fra eksempelvis den amerikanske præsident Joe Biden, der har kaldt vaccination en »patriotisk pligt«.

Men den type spillen-borgerne-ud-mod-hinanden sår kun splittelse, mistillid og manglende samfundsempati, som risikerer at klæbe til os længe efter pandemiens ophør, mener blandt andet debattør og forfatter, Anne Sofie Allarp.

»Det er udtryk for en direkte kynisk splittelsesstrategi, når regeringen udpegede de få tilbageværende uvaccinerede for at have skyld i smitteudviklingen. Man kan høre, hvordan folk siden er blevet dødelige uvenner, familiemedlemmer er ikke blevet inviteret til juleaften, par råber af hinanden om vaccination af børnene. Alt sammen fordi smitten i november var ved at løbe regeringen over ende få måneder efter, at regeringen havde aflyst pandemien på alle verdens forsider,« siger hun.

Aktivister samlet i Washington, D.C., USA, for at mindes sygeplejersker, som er døde af covid-19 under pandemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI.

Omikronvariantens udbredelse viser tegn på at være i færd med at toppe i Danmark nu, og forsigtige udmeldinger fra Statens Serum Institut går på, at vi kan håbe på en nogenlunde normal hverdag, når foråret kommer.

Men Anne Sofie Allarp er nervøs for, at befolkningen i Danmark – og i mange andre demokratier – vil være præget i årevis af den pandemiens politik.

»Jeg er dels bekymret for en dyb splittelse i befolkningen og for en voksende mistillid til myndighederne. Tillid og samhørighed i befolkningen tager år at bygge op – men kan smadres på et øjeblik.«

Eksempelvis har epidemibekæmpelsen i hendes øjne tvunget en helt fundamental rettighed i knæ: Nemlig retten til at bestemme over egen krop. Ligesom kampen mod terror akut annullerede eller indskrænkede mange af vores frihedsrettigheder – og de kom aldrig rigtig tilbage.

Den offentlige debat er syg …

Man skal, mener Svend Brinkmann, professor i psykologi, være et meget stort menneske, hvis man ikke har følt en snert af skadefryd, når forhærdede vaccinemodstandere som eksempelvis de amerikanske bibelprædikanter er blevet syge.

Men alene pandemiens uforudsigelige, biologiske natur gør bombastiske udmeldinger og tiltag som dem, der er nævnt i begyndelsen af denne artikel, tåbelige, mener han.

I november lod vaccinerne til at være vejen ud af pandemien. Nu, hvor omikronsmitten har vist sig at kunne trænge igennem vores vaccineforsvar, er det knap så simpelt.

Tanker om »flokimmunitet« og »udbredt smitte« er på vej tilbage i debatten – og så virker brutale tiltag som vaccinetvang pludselig lige så ekstreme, som de virkede uomgængelige for to måneder siden.

»Hvis noget har lidt skade, så er det måske ikke så meget empatien, men den offentlige debat. Eller måske vores fælles villighed til at indtage knap så skråsikre positioner og til at skifte holdning undervejs,« siger han.

Han kalder sig selv en »coronacentrist« med moderate holdninger til såvel nedlukninger og vacciner. Indimellem er han faldet over forskning, ny viden eller argumenter, der har fået ham til at trække lidt til den ene side – og give udtryk for det på sociale medier.

»Men så snart man afviger en smule fra det brede midtersynspunkt, falder der brænde ned. Jeg har decideret fået trusler på livet! Mange af skillelinjerne i coronadebatten opstod for snart to år siden i befolkningen, og det er utrolig få, der har flyttet sig efterfølgende. Vi sidder fast i vores skyttegrave, og hvis vi nogensinde kommer ud af den her pandemi, bliver der et stort reparationsarbejde,« siger han.

Pandemiens udvikling over tid har om noget vist os, at dét, som de allerbedste forskere mener at vide på et givent tidspunkt, aldrig er sikkert. Og at man rent etisk bør indstille sig på at skulle opgive de synspunkter, man måtte have:

»Jeg synes selv, det er problematisk, når statsledere bruger den aktuelle viden til at skabe splittelse i befolkningen, som eksempelvis Macrons udsagn gør. For hvad nu, hvis den udskammede del af befolkningen viser at have ret om to år? At vacciner gjorde en forsvindende forskel? Vi bør i stedet rose folk, der udfordrer dogmer ved hjælp af ny viden, kloge spørgsmål og undersøgelser. Og applaudere, hvis folk skifter holdning undervejs, fordi de er blevet klogere,« siger han.

Corona er nu det emne, der udløser flest hadefulde ytringer på de sociale medier, fortalte DR Medieforskning i denne uge – så iøjnefaldende et problem vores manglende forståelse for modsatte holdninger, at Sundhedsstyrelsen også i denne uge følte sig kaldet til at søsætte en ny kampagne for gensidig respekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms.

… men debatten hjælper

Hvis man kerer sig om sammenholdets ve og vel, kan det godt betale sig at tage debatten om de penible emner, siger professor Michael Bang Petersen fra Hope-projektet, der har fulgt danskernes holdninger og adfærd under hele pandemien.

I november mente lidt over 60 procent af danskerne, at det var acceptabelt at fordømme de uvaccinerede moralsk.

Men så opstod der en debat om vaccinetvang, og den fik – det er i hvert fald Bang Petersens analyse, for intet andet kan forklare ændringen – andelen af folk, der fandt det acceptabelt at fordømme de uvaccinerede, til at falde til 40 procent.

Folk besindede sig med andre ord, da de hørte argumenter for og imod.

»Men når det så er sagt, er der stadig masser af fordømmelse. Man skal tænke på, at en stor del af de 90 procent af befolkningen, som nu er vaccineret, hverken har været helhjertede vaccinationstilhængere eller helt trygge ved eventuelle bivirkninger. De har fået vaccinen, fordi følelsen af samfundspligt har vejet tungere end deres individuelle bekymring.«

I denne uge fik de danskere, som endnu ikke har fået et tredje vaccinestik, et lille, håndfast skub i ryggen med en justeret regel.

Coronapasset gælder nu kun fem måneder efter andet stik, og en halv million danskere står dermed til at miste den ubesværede adgang til langt det meste social- og samfundsliv.

Vil man have det igen? Bliv revaccineret.