Ingen udsigt til retligt efterspil: Alvorlige anklager kan følge fyret frømand i årevis

Ekspert undrer sig over, hvorfor der ikke er udsigt til et retligt efterspil mod den tidligere reserve i Frømandskorpset, Lars Gram. Han blev fyret efter anklager om at opfordre andre soldater til en voldelig revolution i Danmark. Samtidig hæfter eksperten sig ved, at det kan have store konsekvenser for Lars Gram i hans fremtidige arbejdsliv.

Soldater fra Frømandskorpset under et jubilæumsarrangement ved 60-året for korpsets oprettelse. Soldaterne på fotoet er ikke blandt de omtalte personer i artiklen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vækker opsigt, at der endnu ikke er varslet noget retligt efterspil mod den nu tidligere reserve i Frømandskorpset, Lars Gram.

Han blev fyret efter anklager om forsøg på at hverve specialtrænede soldater til et netværk, der ønsker en voldelig revolution i Danmark.

Og det undrer Bjørn Holtze, der er adjunkt på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet med speciale i ansættelsesret. Han forklarer, at en arbejdsgiver ikke er forpligtet til at politianmelde ansatte efter en fyring. Men sagen kan være en anden, når der er tale om anklager af denne kaliber.

»Generelt kunne man sige, at der nok var en forventning om en politianmeldelse fra arbejdsgivers side, jo mere alvorlig en anklage er,« siger Bjørn Holtze, der forklarer, at sagen om den fyrede reserve, Lars Gram, bestemt er alvorlig.

»Han anklages for at udbrede et politisk budskab om voldelig revolution. Det er en ret alvorlig ting at blive anklaget for,« siger Bjørn Holtze.

Tvivl om retligt efterspil

Lars Gram har tidligere skabt ballade i Frømandskorpset, da han iført uniform holdt tale ved Men In Blacks demonstrationer mod coronarestriktioner. Men opsigelsen har intet med demonstrationerne at gøre. Årsagen til fyringen skal findes i Forsvarets Personalestyrelses (FPS') afgørelse 6. juli, efter at Lars Gram i slutningen af maj havde besøgt en kollega fra Frømandskorpset.

»FPS er videre oplyst om, at du under besøget orienterede den pågældende medarbejder om, at du mente, at der i Danmark er tale om et »politisk komplot«, og at politikerne gør alt, hvad de kan, for at undertrykke befolkningen. Du gav i den forbindelse udtryk for, at der på voldelig vis skulle ske en revolution,« skriver FPS i afgørelsen.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt sagen har ført til en politianmeldelse, svarer FPS, at man kun har forholdt sig til det ansættelsesretlige i sagen.

Samtidig oplyser Auditørkorpset, der har til opgave at efterforske og behandle militære straffesager, at det ikke har haft noget med sagen at gøre, og at det heller ikke forventer, at det bliver tilfældet i fremtiden. Forsvarets Efterretningstjeneste har ingen kommentar.

Det står indtil videre kun klart, at en borger fra Aarhus har anmeldt Lars Gram til Københavns Politi. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet af politiet, om de har modtaget anmeldelsen, da der er tale om en privatperson.

Lars Gram oplyser, at han endnu ikke har modtaget politianmeldelse fra sin tidligere arbejdsgiver. Samtidig har han på nuværende tidspunkt ikke tænkt sig at køre en sag mod dem.

Kan hjemsøge ham i fremtiden

Men sagen er nødvendigvis ikke tabt for Lars Gram. Ifølge Bjørn Holtze har den fyrede soldat mulighed for at svare igen på anklagerne ved selv at indlede et retligt efterspil mod Forsvaret.

»Hans træk kunne være at sige, at denne afgørelse er båret på et usagligt grundlag, fordi han ikke har gjort de ting, han er sanktioneret for. Han har mulighed for at få afprøvet det retsligt og potentielt få en erstatning,« mener Bjørn Holtze.

Han forklarer også, at en ansat godt kan blive fyret på et grundlag, der ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at føre en straffesag.

Men anklagerne kan ende med at få alvorlige konsekvenser for Lars Gram i fremtiden, hvis han en dag skal søge nyt arbejde.

»Ofte bliver ansøgere googlet i forbindelse med en samtale. Og her kan det være, at der findes noget om deres fortid. Det er dog ikke alt, der må tillægges betydning, hvis en arbejdsgiver vil vælge en ansøger fra af denne grund, da eksempelvis politiske holdninger/ytringer i stor stil er lovlige. Det er dog ansøgeren, som skal sandsynliggøre, at afslaget skyldes det konkrete forhold,« siger han.

Læs flere af historiens detaljer på Berlingske her.