Opdateret

Iltsvind i danske farvande kan blive det værste i 23 år

Iltsvindet i de danske farvande bliver værre. Rådgiver bag iltsvindsrapport advarer om mulig katastrofe.

Algerne suger ilten ud af havet, og det bringer især det bundnære liv i de danske farvande i fare. Lige nu tegner iltsvindet til at slå rekord endnu en gang. (Arkivfoto). Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Iltsvindet i de danske farvande tegner allerede til at blive det værste i 23 år.

Det viser en ny iltsvindsrapport fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.

Ifølge seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, der er manden bag rapporten, nærmer vi os en økologisk katastrofe.

- Allerede nu er arealet med iltsvind på størrelse med Fyn. Samtidig er området med kraftigt iltsvind på størrelse med Lolland. Det er stærkt bekymrende, set fra havmiljøets perspektiv, siger han.

- I både juli og august er det berørte areal med iltsvind desværre lige så stort og endda en lille smule større end sidste år på samme tidspunkt, og iltsvindet er blevet markant større fra juli til august, som vi ofte ser det, lyder det fra seniorrådgiveren.

I 2024 så man det værste iltsvind i 22 år. Det blev kun overgået af rekordåret 2002.

Iltsvindet kommer ifølge rapporten af, at varmt vejr i kombination med kvælstof giver optimale forhold for algerne, der "suger ilten ud af havet".

- Det hele kan vende, hvis vi får noget kraftig blæst den nærmeste tid. Men når jeg kigger i vejrudsigten den næste uge, inden styrelsen begynder at tage prøver til den næste iltsvindsrapport, så er der ikke blæst eller storm lige om hjørnet, siger Jens Würgler.

Fortsætter udviklingen, vil det få konsekvenser for dyrelivet i havet, og det lyder, at iltsvindet blandt andet har været årsag til døde fisk i Haderslev Fjord, der er et af de værst ramte områder.

Den primære udledning af kvælstof stammer fra landbruget, hvor det skylles fra marker til vandmiljø, når det regner.

I Landbrug & Fødevarer anerkender man, at iltsvindet er en stor udfordring, som kræver handling, siger Marie Østergaard, der er chefkonsulent i Vand & Natur i organisationen.

- Vi ser en stigende forekomst af iltsvind disse år, fordi klimaforandringerne sætter ind, og vi endnu ikke er helt i mål med kvælstofreduktionerne.

- Vi skal reducere vores kvælstofudledninger gennem konkrete tiltag, såsom udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder og minivådområder, lyder det fra Marie Østergaard.

Det forventes, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) inden for de kommende uger vil indkalde til forhandlinger om kvælstofregulering, der skal træde i kraft i 2027.

Og ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det helt afgørende, at man skærper kravene for de mest skadelige marker, og at man får nedbragt landbrugets udledning, lyder det i en pressemeddelelse.

Den netop offentliggjorte iltsvindsrapport er den første af fire, der bliver udgivet de kommende måneder.

/ritzau/