I et årti har et fælles 113-nummer været på tegnebrættet - alligevel er der stadig fem numre

Siden 2007 er regionerne blevet anbefalet at indføre et fælles landsdækkende lægevagtnummer til opkald ved ikke-livstruende sygdom. Alligevel er dette ikke sket. Regionerne har været for optagede af at skabe fem dybe tallerkener, mener Venstre-politiker.

Allerede i 2007 blev regionerne anbefalet at etablere et fælles landdækkende 113-nummer til lægevagten ved akut og ikke-livstruende sygdom. Alligevel er der stadig seks forskellige numre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl

Sundhedsstyrelsen foreslog det første gang i 2007: Drop de forskellige regionale lægevagtnumre til fordel for ét fælles nummer, som borgere på tværs af regioner kan ringe til ved pludselig opstået og ikke-livstruende sygdom.

Tre år senere, i 2010, blev forslaget fremsat på ny – erstat de forskellige regionale telefonnumre med et landsdækkende telefonnummer og få større entydighed i regionerne.

Alligevel opretholdt regionerne de forskellige telefonnumre, som betyder, at mens eksempelvis borgere i Region Hovedstaden i dag stadig ringer 1813 ved akut sygdom, skal borgere i Region Midtjylland ringe 70113131, og sådan vil telefonnumrene være forskellige fra region til region.

I sensommeren 2017 meddelte Danske Regioner, at man nu var inde i overvejelser om et landsdækkende 113-nummer, og i september sidste år tilkendegav regionerne, at det fælles lægevagtnummer var et erklæret mål for 2019.

»Det vil være en fantastisk forbedring for borgerne,« sagde den daværende regionsrådsformand i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), mens den daværende formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), kaldte det »en kvalitetsforbedring og en forenkling for borgerne at kunne ringe til det samme nummer overalt«.

I onsdags blev regionerne imidlertid trumfet af regeringen, da den præsenterede sin sundhedsreform, hvis ene punkt er et landsdækkende 113-nummer – i samme ombæring ønskede regeringen også at nedlægge regionsrådene.

Fem dybe tallerkener

For Martin Geertsen, politisk leder for Venstre i Region Hovedstaden, er lægevagtnummeret blot ét eksempel på, at regionerne ikke har formået at koordinere opgaver, som for længst burde have været koordineret.

»I stedet er den dybe tallerken forsøgt opfundet på fem forskellige måder rundt om i regionerne,« siger Martin Geertsen (V), som derfor også kalder det fornuftigt, at regeringen vil hæve indsatsen til et nationalt plan.

Tidligere medlem af Liberal Alliance og nu løsgænger i Region Syddanmark Marianne Mørk Mathiesen lægger ikke skjul på, at regionerne ifølge hende kæmper med mange problemer. Hun mener ligeledes, at fem forskellige lægevagtnumre på tværs af regioner eksemplificerer det manglende samarbejde:

»Det burde være den mest simple ting at indføre. Det ville kunne løses med et telefonopkald at få et fælles. Det er noget af det nemmeste,« siger Marianne Mørk Mathiesen, der peger på »ligegyldighed« som forklaringen:

»Det har ingen betydning for regionerne, om de samarbejder.«

Det vigtigste først

Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S) afviser imidlertid, at samarbejdsvanskeligheder er forklaringen på, at landets borgere skal ringe forskellige numre, alt efter hvor i landet de befinder sig.

»Jeg kan godt forstå, at det virker som om, at det er mange år, og at mange spørger, hvad vi dog har lavet. Men siden 2007 har vi sådan set arbejdet hårdt for at opfylde alle 24 anbefalinger, der var i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, og vi valgte at tage fat på det mest påtrængende først,« siger Ulla Astman, hvilket ifølge hende var fagligheden og kvaliteten:

»Nu vil vi så kigge på det, som i højere grad har servicekarakter, og det er for eksempel, at borgerne kun skal huske på et enkelt nummer, uanset om man er hjemme eller på tur i den anden ende af landet.«

Regionrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau er enig i den vurdering:

»I de første år har fokus været på at sikre kvaliteten og indholdet i de tilbud, vi leverer på sygehusene – at ventetiden faldt, og at nye patientrettigheder blev indført. Den nemme adgang for borgeren – som et landsdækkende lægevagtnummer er – har været prioriteret lavere, for det har ikke på samme måde været en brændende platform,« siger Anders Kühnau.

Men der er gået 11 år siden Sundhedsstyrelsen bragte forslaget på banen ...

»Det kan man altid ærgre sig over, men jeg synes, at det er en okay prioritering, vi har foretaget i forhold til, hvad der er vigtigst,« siger han.

Roger Buch, chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og forsker i regioner, medgiver, at et landsdækkende lægevagtnummer kan virke som en let måde for regionerne at skabe den ensartethed på tværs af regionerne, som flere har efterlyst.

Alligevel skal man passe på med at konkludere, at landsdækkede systemer er at foretrække, og at det vil løse alle problemer at statsstyre indsatser.

»Det er en logik, der er modbevist masser af gange,« siger han og påpeger, at det kan være fornuftigt, at en region gør sig erfaringer, som andre regioner kan tage ved lære af.