I dag debuterer Kronprinsessen som rigsforstander

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og de vigtigste begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

Foto: Ida Marie Odgaard

Godmorgen og velkommen til denne opløftende kendsgerning: Nu skal vi kun sove 17 gange, før vi igen er på vej mod lysere tider. Den 22. december er årets korteste dag, og allerede dagen efter vil der være nogle få sekunders ekstra dagslys.

Vi inviteres i dag med ind bag Christiansborgs tykke mure for at få et indblik i, hvad der egentlig skete i de sidste dramatiske døgn i forhandlingerne om finansloven. Og så har Berlingske skyndt sig at sende en journalist og en fotograf til Færøerne. Der advares om, at kinesisk magtpolitik for alvor er kommet til Nordatlanten.

1) Morten Østergaard og Pernille Skipper rygende uvenner i de sidste højspændte forhandlingsdøgn

Hvis man nu var en flue på væggen, hvad var det så, der skete i Finansministeriet de sidste dage, inden finansloven for næste år faldt på plads? Det ligger fast, at forhandlingerne var præget af stor dramatik. Særligt Morten Østergaard (R) og Pernille Skipper (EL) var rygende uvenner, der blev råbt højt, og undervejs gjorde de Radikale sig klar til at lade finansloven falde og tage et valg. Berlingske rekonstruerer de sidste højspændte forhandlingsdøgn:

De fem politikere ved bordet bemærkede pludselig, at klokken var faretruende tæt på 21.30.

For bordenden sad finansminister Nicolai Wammen (S) og var i færd med at lukke aftalen om næste års finanslov, men de allersidste detaljer manglede endnu at falde på plads.

Sammen med SF-formand Pia Olsen Dyhr, den radikale leder, Morten Østergaard, Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, og Alternativets Uffe Elbæk var han ved at læse den færdige aftaleskitse igennem og tilføje de rettelser, partilederne kom med i sidste øjeblik.

Finansministeriets departementschef og en kontorchef var også til stede på Nicolai Wammens kontor for at notere politikernes tilføjelser.

Inden de fire partiledere blev hidkaldt til ministerens kontor, havde Wammen og hans embedsmænd siddet længe i Finansministeriets ikoniske Struensee-værelse for at få nedfældet de sidste kompromiser, som politikerne havde landet ved forhandlingsbordet, og dermed gøre udkastet klar til en fælles gennemlæsning.

2) Storpolitisk drama mellem Kina og USA

Var det en fejl, eller var det bevidst? Et fortroligt møde med Kinas ambassadør har skabt politisk stormvejr på Færøerne. Landsstyret beskylder en TV-station for »uhæderlige« metoder.  Først tilbage på redaktionen opdagede de færøske journalister, hvilket guld de havde fået med hjem:

En lydoptagelse, der blotlagde nye detaljer i den højspændte sag om den kinesiske stats interesser i tech-giganten Huaweis aktiviteter i det danske rigsfællesskab.

Det er et spørgsmål, der på det seneste har trukket Færøerne ind i et storpolitisk drama mellem Kina på den ene side og på den anden USA, der advarer om mulig spionage gennem kinesisk-byggede telenet.

Flere kilder bekræfter hændelsen over for Berlingske. Det er også beskrevet af den færøske avis Nordlys. Forløbet kaster nyt lys over det dramatiske opgør mellem det færøske landsstyre og den landets største TV-station de seneste dage.

3) Han vækker afsky i litteraturkredse – nu får han Nobelprisen

Vi er lidt i afdelingen for den skandaleramte Nobelpriskomté. På tirsdag modtager den kontroversielle forfatter Peter Handke Nobelprisen i litteratur. Handke har støttet den folkemordsanklagede Slobodan Milosevic og hans holdninger vækker vrede, også hos mig, skriver Adam Holm. Men Handke er alligevel en værdig modtager af den fineste litterære pris i verden, mener Holm.

Når man sår vind, høster man storm. At der er en vis sandhed i den gamle talemåde, kan de skrive under på i Stockholm, hvor Det Svenske Akademi på tirsdag tildeler Nobelprisen i litteratur til den 76-årige østriger Peter Handke.

At kalde ham for kontroversiel er en massiv underdrivelse. Handkes velkendte støtte til den folkemordsanklagede Slobodan Milosevic og den militante serbiske nationalisme under Bosnienkrigen i 1990erne har gjort ham til en afskyet skikkelse i intellektuelle kredse, og ved offentlige sammenkomster er han blevet mødt af buh-råb og ukvemsord.

Nu har to medlemmer af Det Svenske Akademi valgt at trække sig fra den komite, der står bag indstillingen til den prestigefulde pris. En af de fratrådte, forfatteren Gun-Britt Sundström, citeres i svenske medier for, at hun ikke bifalder Akademiets præmiering af Handke, fordi det sender et signal om, at litteratur står over politik. »Det er ikke min ideologi,« som hun siger.

4) Verdens førende kokke har byttet opskrifter på kryds og tværs

Og så skal vi en smut ud i gourmet-nørderi på højeste niveau: 148 af verdens førende kokke bytter opskrifter. Søren Frank har lagt vejen forbi danske Kadeau, der remixede en menu fra den tostjernede Lissabon-restaurant Alma.

Noget på Kadeau er ikke, som det plejer, skriver Berlingskes mad- og vinredaktør. Umiddelbart ligner køkkenet, der udformet i egeplanker, sig selv med sin varme belysning og ildstedet i hjørnet – det er ligesom at være hjemme i en privat lejlighed. Men fra højtalerne lyder portugisisk musik, og foran ildstedet ligger en bunke kolossale ildrøde rejer, som med garanti ikke har svømmet i nordiske farvande. Et lille fad med portvin står klar på disken, og mellem gryderne går køkkenchef Nicolai Nørregaard rundt med et smørret smil på læberne sammen med restaurantens medejer Lukas »Graham« Forchhammer.

Vi er i gang med The Grand Gelinaz Shuffle Stay In Tour. Spillet går ud på, at 148 af verdens førende kokke, fordelt over hele kloden, har byttet opskrifter og i aften serverer byttemenuerne simultant.

For tre måneder siden afleverede Nicolai Nørregaard en Kadeau-menu bestående af otte udførligt nedskrevne opskrifter til Gelinaz’ hovedkvarter i Paris. Her blev alle menuerne anonymiseret og blandet i en stor hat og derefter igen fordelt mellem kokkene.

5) »Lost« i sundhedsvæsenet?

Vi slutter nyhedsoverblikket af med et par gode råd til, hvordan vi bedst kan finde ud af, hvad vi fejler.

Spørg, spørg, spørg!

Sådan lyder det primære råd fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed til skrantende danskere, der søger hjælp hos lægen for at finde ud af, hvad de fejler – og for at finde ud af, hvad der kan gøres, så de bliver raske og friske.

Selskabet har lanceret kampagnen »Godt du spør’« som et redskab til patienter, der ønsker at deltage aktivt i eget forløb.

Kampagnen har fået yderligere relevans, efter at en ny rapport har vist, at der hyppigt forekommer diagnosefejl, efter at læger har overset eller er for længe om at finde ud af, hvad patienter fejler.

Konkret skitserer Dansk Selskab for Patientsikkerhed følgende spørgsmål, som kan være relevante at stille lægen eller andre medarbejdere i sundhedsvæsenet i forbindelse med diagnosen:

»Hvornår får jeg svar på undersøgelsen, og hvem skal jeg ringe til, hvis svaret ikke kommer?«

Samlet set er der fra 2009 og frem til 2018 udbetalt et beløb på i alt 2,25 milliarder kroner i erstatning for diagnosefejl til skadelidte patienter og deres pårørende

Det sker i dag

Angela Merkel besøger i dag koncentrationslejren Auschwitz for første gang i de 14 år, hun har været kansler. Merkel er kun den tredje kansler, som besøger Auschwitz. Under besøget bliver hun ledsaget af af den polske premierminister.

Kronprinsesse Mary er rigsforstander fra i dag og frem til og med den 8. december. Det er kronprinsessens debut i rollen som rigsforstander, siden hun fik titlen i oktober. Dengang vakte det en del opmærksomhed, at Kronprinsessen dermed tildeltes et hverv, som Prins Henrik aldrig blev betroet, selv om han flere gange udtrykte ønske om mere anerkendelse.

Dagens citat:

Mads Frost Bertelsen, dyrlæge ved Københavns Zoo om hunelefanten Thiha Phyu, der vejede cirka tre tons og indtil onsdag morgen var en del af Københavns Zoo.

»Der er ingen større forskel på, om det er en kat, hest eller elefant, man skal lave en obduktion på. Man lægger dyret på siden, skærer det op i midten, fra hagen til numsen, og fjerner de to øverste ben og huden. Så lukker man bughulen op, kigger der. Bagefter gør man det samme med brysthullet.«