I 2015 gik en sønderjysk museumsmands forklaring på Dansk Folkepartis store optur viralt. Kan han også forklare nedturen?

Ved kommunalvalget i november styrtdykkede tilslutningen til Dansk Folkeparti. Også i Sønderjylland, hvor partiet i 2015 erobrede hver tredje stemme. Sønderjyderne var, forklarede en lokal museumsinspektør dengang i et viralt Facebook-opslag, trætte af at blive set som »fallerede landmænd og pædofile«. Kan stemmen fra folkedybet også forklare partiets nedtur?

Museumsinspektør på Sønderborg Slot Rene Rasmussen er ikke politisk kommentator, men derimod en mand med fingrene dybt begravet i den sønderjyske historie og muld. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2015 sendte resultatet af folketingsvalget rystelser gennem det politiske parnas. Et rekordhøjt antal stemmer til Dansk Folkeparti farvede store dele af danmarkskortets vestlige randområder gule.

Opråbet fra Udkantsdanmark, blev det kaldt, og især fra det sydlige Jylland gjaldede råbet højt. På landsplan stemte hver femte – 21,1 procent – på Dansk Folkeparti, men i Sønderjylland gik næsten hver tredje stemme til DF.

Hvad sker der, spurgte de forundret på Nørrebro i København? Er de blevet racister og antiglobalister nede ved grænsen?

Nej, svarede den sønderjyske museumsinspektør René Rasmussen i et Facebook-opslag, der snart gik så viralt, at opslaget – og »det politiske orakel fra Sønderborg Slot« – kom på rundtur i alle de landsdækkende medier, herunder Berlingske.

Integrationstemaet var ikke hovedårsagen til Dansk Folkepartis fremmarch, mente han. Det var følelsen af at blive overset – og set ned på.

I årtier havde globaliseringen og store strukturelle reformer suget arbejdspladser, uddannelsessteder, domstole, sygehuse og kaserner væk fra landsdelen, skrev René Rasmussen dengang:

»Der er en følelse af, at centraladministrationen gør sit bedste for at afvikle landsdelen. Og når man så står tilbage som arbejdsløse eller lavt uddannede, bliver der peget fingre ad dem fra København. »Først pisser de på os, bagefter siger de, at vi lugter,« som en af mine bekendte udtrykte det.«

En af reaktionerne på at blive set som fallerede landmænd, pædofile eller slet og ret bonderøve var en stemme på Dansk Folkeparti. Partiet, der var opstået som en protest, triumferede som protest.

Protesten triumferede – og fes ud

I dag er triumfen falmet og Dansk Folkeparti decimeret.

Kommunalvalget for få måneder siden, hvor partiet opnåede fire procent af stemmerne, står som et foreløbigt lavpunkt. Valget udløste formand Kristian Thulesen Dahls afgang og en deraf følgende uskøn kamp om formandsposten, der kulminerer i denne weekend med valget af ny formand.

Det gule Sønderjylland er heller ikke gult mere.

Ved kommunalvalget gik Dansk Folkeparti fra 22 mandater i de otte sønderjyske kommuner til bare syv mandater. Både Nye Borgerlige og Slesvigsk Parti blev større end den tidligere storvinder.

Hvad gik galt?

»Tonen i kommentarerne fra København gik på, at vi var nogle dumme racister hele banden. (...) Det var en forbløffende udlægning, og det var ikke fair. (...) Der var i høj grad tale om en protest. I det almindelige vælgerkorps er der en følelse af, at den politiske klasse rager til sig. Og vender det døve øre til almindelige menneskers bekymringer. Der er et »dem og os« i forhold til politikerne fra de regeringsbærende partier,« sagde René Rasmussen i 2015 om DFs fremgang i Sønderjylland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Da Berlingske genbesøger den sønderjyske museumsinspektør, skynder han sig at sige, at han jo ikke er »politisk kommentator«, og at det har været lidt svært at lodde folkedybet, når man har været socialt coronahæmmet i snart to år.

Men der er, siger han, virkelig sket noget siden 2015. Sønderjyderne føler sig mere set – ikke bare af Dansk Folkeparti, men af flere partier.

»Det er en kombination af, at man nu bliver hørt og bliver taget alvorligt af de andre partier – og at Dansk Folkeparti ikke har leveret,« opsummerer René Rasmussen de forløbne seks år.

»Selvfølgelig betyder den der Meld og Feld-sag noget. Men det betød nok mere, at det, der blev anset som en styrke ved Dansk Folkeparti, nemlig at de stod uden for de bonede gulve og var et parti, man kunne regne med, faldt tilbage på dem. Partiet viste sig at være et parti som alle andre, som gik mere op i positionering end at få konkret arbejde og ideer igennem.«

Problemet med protestvælgere er, at de per definition ikke er særlig loyale.

Mange af sønderjyderne blev DF-vælgere i vrede, ikke af hjertets lyst, mener René Rasmussen – og da Kristian Thulesen Dahl begik en taktisk brøler, begyndte også de sønderjyske DF-vælgere at sive. Thulesen Dahl forsøgte således i midt 2010erne at lancere sig selv og DF som velfærdens sidste bastion.

Sideløbende vandt Socialdemokratiet magten ved folketingsvalget i 2019 og lovede ikke bare en ultrastram udlændingepolitik, men også en tidlig pension til udvalgte grupper – den såkaldte Arne-pension.

Og mens de Enhedslisten-stemmende segmenter i hovedstaden nærmest ikke ved, hvad Arne-pension skal bruges til, rammer selvsamme idé lige lukt i hjertekulen blandt mange sønderjyder, som har tilbragt hele arbejdslivet med hårdere fysisk beskæftigelse, fabriksarbejde eller job i håndværk og landbrug.

»Thulesen Dahl ville tiltrække flere socialdemokratiske vælgere ved at nærme sig Socialdemokratiet, men det gav bagslag på begge fløje. Både hos dem, der ville fastholde Dansk Folkeparti som et borgerligt parti, og hos dem, der før i tiden havde stemt S. For hvorfor skulle man være DFer, hvis man kunne få både den stramme udlændingepolitik og velfærdsgoder hos Socialdemokratiet? Arne-pensionen, som Thulesen Dahl ikke kunne stille sig bag, hvis han stadig ville tages seriøst som borgerlig samarbejdspartner, rammer lige ned i mine forældres generation, eksempelvis.«

Ved folketingsvalget i 2015 var vælgerne dybt splittede. Dansk Folkeparti var dog en af valgaftenens helt store vindere med 21,1 procent af stemmerne. Siden er smilene stivnet – og Thulesen Dahl  har efter nederlag på nederlag hos vælgerne trukket sig som formand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Udflytning batter

I hovedstaden og i det akademiske segment har man i de senere år bandet over regeringens udflytningsplaner. Tusindvis af statslige arbejds- og uddannelsespladser er flyttet til provinsen. Det er dyrt, besværligt og vil – i hvert fald i en overgangsperiode – give dårligere service og ringere effektivitet, lyder det.

I provinsen ser man sjovt nok anderledes på udflytning.

En del af de nu forhenværende hovedstadsjob er havnet i Sønderjylland, men det er dog ikke dette i sig selv, som har givet sønderjyderne en følelse af ikke længere at være sat af på perronen:

»Ting tager tid, men bare det, at protesterne er blevet hørt, det giver en tilfredshed. Tidligere blev centralisering og globalisering forklaret som en naturlov. Nu er det som om, at politikerne langsomt er ved at forstå, at det, der giver en by selvfølelse og stolthed, er at have en politistation, et domhus, uddannelsessteder og en lokal administration.«

Når man ikke er politisk kommentator, men bare en mand med fingrene dybt i den sønderjyske historie og muld, tør man ikke spå om, hvilken formandskandidat der kan vende Dansk Folkepartis nedtur til fordums storhed.

Morten Messerschmidt ankommer til tv-debat om formandsposten i Dansk Folkeparti 16. januar. Messerschmidt anses af flere som favorit til lederposten i det kriseramte parti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Ikke længere behov for DF

Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre – og om sønderjyderne vil lade sig lokke tilbage under Dansk Folkepartis faner, hvad end den nye formand hedder Morten, Martin eller Merete.

»Folk stemmer jo efter deres økonomiske interesser, og arbejderklassen bor ikke længere i København. De bor et sted som her. Socialdemokratiet har taget den beslutning, at hovedstaden er tabt land alligevel, så de har sat meget ind på provinsen,« siger René Rasmussen.

Dansk Folkeparti vælger ny formand mellem tre opstillede kandidater søndag.