Hvor mange hovedstød laver du om året? Amerikansk topforsker har et bud på, hvornår det bliver usundt

Michael L. Lipton har i mange år forsket i hovedstød blandt fodboldspillere, og i hans research er han kommet med et estimat på, hvornår hovedstød potentielt kan have en betydning for hjernen og hukommelsen.

Michael L. Lipton er forsker på eliteuniversitetet Columbia University. Han ved, at hovedstød kan have en betydning for menneskers kognitive funktioner. Diane Bondareff

Messi gjorde det i Champions League-finalen i 2009, da han med hovedet fandt højre målhjørne mod Manchester United. Hollandske Van Persie gjorde det, da han omtrent 14 meter fra målet fik bolden dirigeret over den spanske målmand Iker Casillas til VM i 2014.

I dag står målene tilbage som eksemplariske måder at bruge hovedet på for at få nettet til at blafre og få fans over hele verden til enten at juble eller hjælpeløst se på, at ens hjertehold må samle bolden op i eget net.