Der skal fra det kommende skoleår ydes ekstra hjælp til de ti procent af folkeskolens elever, der har det sværest ved dansk og matematik.
Alle skoler skal yde den ekstra indsats, men de kan selv tilrettelægge, hvordan ekstraundervisningen skal foregå.
Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvordan den ekstra undervisning bliver udformet.
Det siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College.
Han peger på tre indsatser, som forskningen dokumenterer, har en effekt for svage elever.
- For det første skal den ekstra støtte integreres i undervisningen. Det kan for eksempel være med to lærere, hvor den ene lærer har særligt fokus på at støtte nogle af de elever, som har udfordringer i dansk og matematik.
- Derudover kan det vise sig effektfuldt, at man kan lave noget elev til elev-læring. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at de ressourcestærke skal undervise de ressourcesvage, men i nogle rammer hvor uddannede lærere er ansvarlige, kan elever samarbejde med hinanden, siger han.
Det er desuden også vigtigt med gode evalueringsformer, så eleverne også selv får en bevidsthed om, hvor der skal sættes ind, så de kan blive endnu bedre, siger Andreas Rasch-Christensen.
Det nye tiltag om ekstra hjælp til de ti procent af eleverne, der har sværest ved at læse, skrive og regne, er besluttet af et politisk flertal i Folketinget i forbindelse med den seneste store aftale om folkeskolen.
Og det er helt centralt at have fokus på denne elevgruppe, da det er essentielt at bestå dansk og matematik for at komme videre på en ungdomsuddannelse, understreger Andreas Rasch-Christensen.
- Der er en behørig gruppe af elever, der ikke består dansk eller matematik, og så kan de slet ikke komme videre til ungdomsuddannelserne. Og alene af den grund er det vigtigt, der kommer flere indsatser for at hjælpe dem, siger han.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dumpede 11,5 procent af eleverne i folkeskolernes 9. klasser afgangsprøverne i dansk og/eller matematik i 2023.
/ritzau/