Hovedparten af asylansøgerne fra Damaskus bliver fortsat i Danmark: »Det har fremstået, som om vi sender folk ud i torturkældre«
Langt de fleste asylansøgere fra Damaskus-området i Syrien får fortsat beskyttelse i Danmark, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen. Udlændingeminister Mattias Tesfaye opfatter det faktum som et nødvendigt korrektiv til den aktuelle debat om syrere i Danmark. Omvendt peger professor i flygtningeret på det bemærkelsesværdige i, at så få ender med at få afslag. Strammede udlændingeregler ser med hans ord ud til at have »begrænset effekt«.





