Hope-projektets corona-adfærdsmålinger stopper efter to år

Lederen af Hope, Michael Bang Petersen, håber, at projektet har givet befolkningen en stemme under corona.

Lederen af Hope, Michael Bang Petersen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

HOPE-projektet, som under coronaepidemien har undersøgt borgernes adfærd, stopper nu med at indsamle data.

Det sker, samtidig med at frygten for corona har nået det hidtil lavest målte niveau, oplyser leder af HOPE-projektet Michael Bang Petersen på Twitter.

»Det har været en helt overvældende opmærksomhed, der har været på det her projekt,« fortæller han til Ritzau.

I maj 2020, knap en måned efter landets første nedlukning under coronaepidemien, indledte HOPE-projektet sin første indsamling af data.

Med 25 millioner kroner i funding fra Carlsbergfondet begyndte Hope at undersøge borgernes adfærd under epidemien.

»Carlsberg spurgte en række forskere, om de ville sende ansøgninger til forskning under coronakrisen. Vi blev også spurgt og takkede ja,« fortæller Michael Bang Petersen.

»På under et døgn blev HOPE-projektet etableret. Normalt tager den slags hele eller halve år, så alt gik meget hurtigt i de her dage og uger, da epidemien ramte,« siger han.

Siden er det blevet til utallige rapporter og analyser fra Hope. Projektet bygger på en grundidé om, at det er befolkningens adfærd der afgør, hvordan smitten udvikler sig.

Samtidig håber Michael Bang Petersen, at projektet har været med til at give befolkningen en stemme.

»Jeg håber, at det har været med til at give medier og myndigheder en fornemmelse af, hvad befolkningen oplevede. Om de syntes, at håndteringen af situationen var den rigtige, og om de bekymrede sig,« siger han.

Selvom dataindsamlingen er slut, fortsætter Hope med at arbejde med de indsamlede data. Der er stadig masser at tage fat i, lyder det fra Michael Bang Petersen.

»Projektet er ikke slut endnu. Nu går vi i mere normal forskningsmode og analyserer dataene for at få en endnu dybere forståelse af, hvad der faktisk påvirkede danskernes adfærd,« siger han.

/ritzau/