Historisk aftale: Det her går ind og rykker ved hegnspæle i vores samfund

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier. Og i dag er der særligt én, der adskiller sig, fordi den er et historisk opgør med vanetænkningen omkring mødre og fædre.

 
Landets arbejdsgivere og lønmodtagere er blevet enige om en ny fordeling af barsel mellem mor og far. I videoen ser du, hvad det betyder for kommende forældre. Grafik: Kristian Stauning. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen til en dag, hvor verdens rigeste selskab præsenterer nyt technolegetøj, hvor København får fire centrale nattelivszoner – og hvor nordmændene er vågnet op til en ny politisk virkelighed.

Efter Stortingsvalget i går bliver den blå norske regering nu skiftet ud med en rød af slagsen – og dermed også en udskiftning af statsministerposten fra Høyres Erna Solberg til Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre. Men hvor beslutningsdygtig og dermed reelt rød, hans nye regering måtte blive, afgøres først med finoptællingen af stemmer.

Nu må Norges mangeårige statsminister Erna Solberg træde i baggrunden til fordel for manden i front – Arbeiderpartiets Jonas Gahr Stør. Fold sammen
Læs mere
Foto: GORM KALLESTAD.

Det er også en dag, hvor Berlingske kan berette om cementeringen af en historisk dansk aftale for ligestillingen og om en advarsel om horrible forhold i 112-vagtcentralen, som blev delvist overhørt af en central politiker – samt en dag, hvor danske toprestauranter puster ud efter en Michelin-stjernegyser mandag aften, og hvor danske vindmøllegiganter kritiseres for at vælge klimauvenlige løsninger.

Men før vi når dagens vigtigste historier, får du lige de seneste og generelt ganske opløftende coronatal.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

»Jeg mistede modet og troen på systemet fuldstændig«

Berlingske fortsætter sin omfattende afdækning af utallige mistede opkald til 112-vagtcentralen.

Nu kan vi fortælle, at en medarbejder på vagtcentralen allerede i februar 2020 advarede formanden for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), om, at patienter og pårørendes opkald til 112 mistes.

For over halvandet år siden blev formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden advaret om kritisable forhold i 112-Vagtcentralen, men der blev ikke skredet ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng.

»Jeg var bekymret for udviklingen i akutberedskabet – bekymret for, at det ville gå alvorligt ud over borgerne. Vi havde forsøgt at råbe ledelsen op igennem længere tid, men blev ikke hørt. Derfor følte jeg mig nødsaget til at skrive til den ansvarlige politiker,« siger medarbejderen, der ønsker at være anonym.

Christoffer Buster Reinhardt svarede to dage senere, 17. februar 2020. Han var »ked af«, at medarbejderen havde valgt at være anonym og henviste til regionens åbenhedspolitik, som der er »politisk fuld opbakning til«, »for det både er og skal være helt legitimt at sige sin mening«.

Sundhedsudvalgsformanden svarede imidlertid ikke på en anden mail fra den anonyme medarbejder, der i dag siger:

»Jeg mistede modet og troen på systemet fuldstændig.«

Christoffer Buster Reinhardt beklager, at han ikke vendte tilbage på den anden mail.

Du kan læse hele historien her:

Vindgiganter vælger pris frem for klima

Vore gode kolleger på Jyllands-Posten kan berette om, at vindmøllegiganter som Vestas og Ørsted kritiseres for at vælge pris frem for klima, når de bygger europæiske vindmølleparker med tårne transporteret fra Asien.

Flere danske underleverandører til vindmølleindustrien peger på, at de grønne frontløbere udnytter adgangen til statsstøttet kinesisk stål i produktionen af gigantiske vindmølletårne, selvom det resulterer i en unødvendig stor CO2-belastning.

»Det er tankevækkende, at vi i denne grønne industri handler på den måde, som vi gør,« siger Jens Holk Nielsen, direktør i tårnproducenten Valmont SM.

Dette Vestastårn er produceret i Varde, men ståltårne til danske vindmøller bliver i stigende grad produceret i Kina og sejlet til Europa – med langt højere belastning af klimaet til følge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

EU har forsøgt at dæmme op for importen af kinesisk stål for at undgå prisdumping, men toldmuren gælder ikke, når vindmølletårne produceres af det selvsamme stål i Kina eller asiatiske lande.

Tårnene sejles ofte 10.000 sømil med oliedrevne fragtskibe, som udleder store mængder CO2. Valmont SM har regnet sig frem til, at alene fragten af et vindmølletårn fra Kina udleder lige så meget CO2, som fabrikken i Danmark udleder under fremstillingen af 20-50 tårne.

Du kan læse historien her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

En aftale, der »rykker ved hegnspæle«

Dagens nok største danske nyhed står nærværende medie bag, for med en ny aftale står mor og far totalt lige, når de sammen får et barn, og når der er brug for barsel for at passe på den lille ny.

Efter langstrakte forhandlinger er landets arbejdsgivere og lønmodtagere nemlig blevet enige om en historisk aftale, der skal sikre mor og far lige meget barsel, og samtidig skal landets fædre have øremærket 11 ugers barsel.

Det betyder, at hvis ikke landets fædre og medforældre tager fri fra arbejde i 11 uger, vil de bortfalde – de 11 ugers ret til fædreorlov kan altså ikke overføres til moderen.

»Det her er en aftale, der går ind og rykker ved hegnspæle i vores samfund ved at sikre, at vi reelt får ligestilling i fordelingen af barsel og orlov i det første år af barnets liv,« siger Majbrit Berlau, der som næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har ført forhandlingerne.

Nu bliver mor og far stillet lige, når det handler om retten til barsel - og hvis ikke faderen bruger sine 11 ugers barselsorlov, kan han ikke overføre dem til moderen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

I sin let drillende analyse af aftalen gør Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, opmærksom på, at vejen til socialdemokratisk accept af øremærket barselsorlov til fædre har været endog meget lang, og blandt andet skriver han:

»For mange socialdemokrater lugter øremærket barselsorlov alt for meget af tvang over for kernevælgerne – ganske almindelige familier med to job, parcelhus og folkevogn i carporten.

Det kan godt være, at det er gængs på brokvartererne i København, men hvorfor i alverden skal regeringen og Folketinget nu bestemme, at for eksempel elektrikermanden skal gå derhjemme i 11 uger, når nu moderen – der måske er sosu-assistent – hellere end gerne vil have hele orloven? Og når familien ovenikøbet mister penge på det, fordi faderen tjener mest?«

Du kan læse hele historien her.

Det sker i dag

Fra i dag indfører Københavns Politi fire nattelivszoner, hvor personer dømt for visse former for kriminalitet kan få forbud mod at færdes i nattetimerne.

Zonerne dækker nogle af byens mest populære gå-i-byen-områder omkring Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen. Formålet er at øge trygheden og forebygge kriminalitet i nattelivet.

Forbuddet rammer en række mennesker, der har været dømt for grov voldskriminalitet, og det betyder konkret, at de ikke må gå ind på barer, bodegaer osv. eller færdes i nattelivszonerne mellem kl. 24.00-05.00 – i op til to år.

Kommer Apples nye mobil til at hedde iPhone 13 eller iPhone 12S? I aften udløses »spændingen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHEN LAM.

For mange technørder er dagen i dag ekstra stor, idet verdens rigeste selskab, Apple, i aften præsenterer en række nye produkter, som ventes at ramme butikshylderne senere i efteråret.

Alle forventer, at Apple blandt andet vil præsentere den helt nye iPhone 13 (der også kan komme til at hedde 12S) – eller rettere fire forskellige udgaver af den. Men forvent intet revolutionært – først og fremmest blot hurtigere chip og bedre kamera.