Her er eksperternes råd til nytårsfesten: »Vi skal passe på, at vi ikke går i panik«

En stor fest eller et sluttet selskab? Sundhedsmyndighederne har endnu ikke nedskrevet anbefalinger til årets nytårsfest. Ifølge to eksperter er der dog ingen grund til af aflyse festen. »Vi skal jo leve videre,« siger professor.

Trods rekordhøje smittetal skal unge ikke være bange for at holde en ordentlig nytårsfest, lyder det fra Morten Petersen, professor i biologi. Jeppe Bjørn Vejlø (arkiv)

For andet år i træk skal nytårsaften fejres med corona som en skygge over festlighederne.

Men blandt eksperter er der uenighed om, hvor stor en fest man egentlig kan tillade sig at holde. Og hos regeringens støtteparti Enhedslisten savner man retningslinjer for nytårsfesten.