Gyngestativ måske ikke sikret godt nok

Alle gyngestativer på boligselskabet Baldersbos område er blevet afspærret efter en dødsulykke lørdag. Claus Bech/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det gyngestativ, der lørdag væltede ned over en kvinde på en legeplads i Ballerup, var sandsynligvis ikke forankret korrekt i jorden.

Derimod var der tilsyneladende ikke noget galt med selve gyngestativet.

Det tyder den foreløbige efterforskning på, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Ulykken kostede kvinden livet.

Ulykken skete under fejringen af en 75-års fødselsdag, hvor den 31-årige kvinde gyngede på en redegynge. Det er en stor gynge, der som regel består af en ring med et udspændt net i midten.

Politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi leder efterforskningen. Ifølge ham er det for tidligt at placere et ansvar.

/ritzau/