De to store gymnasieforeninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier anbefaler, at gymnasierne skal tilbage til kun at have to linjer.

Det skriver Berlingske.

For stx, som er den almene studentereksamen, betyder det, at linjerne fremover bør hedde "Sprog og kultur" samt "Naturvidenskab og samfund", mener gymnasieforeningerne.

På hhx, der er den merkantile studentereksamen, skal de hedde "Økonomi og jura" og "Kultur og marked". På den tekniske studentereksamen htx vil linjerne hedde "Teknologi og design" samt "Naturvidenskab og matematik".

Udspillet kommer, efter at et politisk flertal i februar blev enige om, at der skal stilles nye krav til gymnasier.

Her er det blandt andet blevet besluttet, at en ekspertgruppe skal se nærmere på fremtidens gymnasiale uddannelser.

Antallet af studieretninger varierer fra gymnasium til gymnasium. Ifølge Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er det nogle steder op til 18 studieretninger, man kan vælge imellem.

De mere enkle linjer vil i sidste ende give bedre undervisning, mener Maja Bødtcher-Hansen, der er formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.

- Det vil give mere diverse klasser, fordi alt for mange vælger en meget specifik retning for at komme i klasse med nogle, man kender. Og så bliver gymnasiet inddelt i køn, baggrund og typer, siger hun til Berlingske og fortsætter:

- Med to retninger får vi bedre muligheder for at blande klasserne, og det giver bedre undervisning.

Ifølge Allan Kortnum, forpersonen for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - ledernes bestyrelse - er tiden inde til at nyfortolke, hvad gymnasiet er for en størrelse.

Det skyldes blandt andet, at regeringen vil indføre den nye praktiske gymnasieuddannelse med navnet epx.

- På mange måder udvider vi jo en forståelse af, hvad gymnasial uddannelse er. Det skal de gamle uddannelser selvfølgelig også orientere sig efter, siger han til Ritzau og fortsætter:

- På det tidspunkt har vi fire gymnasiale uddannelser. Derfor er det betimeligt at se på, hvad de forskellige uddannelser skal kunne.

Med det, som der bliver lagt op til fra gymnasieforeningerne, vil gymnasierne i højere grad se ud, som de gjorde inden 2005. Her begyndte studieretningsgymnasiet.

Inden da blev man enten sproglig eller matematisk student.

/ritzau/