Grønlandske børn sagsøger Danmark for eksperiment

En gruppe grønlændere sagsøger staten for et socialt eksperiment, de blev udsat for i 1951.

Arkivfoto: Socialminister Astrid Krag (S) har tidligere afvist at give økonomisk kompensation til de grønlandske børn, der i 1951 blev taget fra deres forældre som led i et socialt eksperiment. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En gruppe grønlændere, der som børn blev fjernet fra deres familier af den danske stat i et forsøg på at skabe en dansktalende elite, vil nu sagsøge den danske stat.

Det skriver Politiken.

I alt 22 grønlandske børn i alderen fire til ni år blev i 1951 fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark for at lære dansk.

Siden blev de placeret på et børnehjem i Nuuk med forbud mod at tale deres modersmål.

De seks overlevende grønlændere, der i dag er mellem 75 og 78 år, søger nu erstatning.

»De mistede deres familieliv, deres sprog, kultur og tilhørsforhold. Og det er en krænkelse af deres ret til at have et privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8,« siger Mads Krøger Pramming, der er deres advokat, til Politiken.

Han sender nu et brev til Statsministeriet om at udbetale erstatning på 250.000 kroner til hver af de seks overlevende, ellers er de klar til at gå i retten med en stævning.

Statsministeriet har foreløbigt en frist på 14 dage til at svare, skriver Politiken.

Forsøget, der blev iværksat af Danmark i 1951, fik store konsekvenser for børnene. Halvdelen fik senere et liv med misbrug og psykiske problemer, mange fik et kort liv, og kun et mindretal fik en uddannelse.

For knap et år siden sagde statsminister Mette Frederiksen (S) undskyld til de 22 grønlændere. Det skete både skriftligt og fra talerstolen i Folketinget.

»Vi kan ikke ændre fortiden. Men vi kan tage ansvaret på os og undskylde over for dem, som vi svigtede,« sagde hun dengang.

Flere eksperter og grønlandske politikere har efter undskyldningen givet udtryk for, at de overlevende burde tilkendes erstatning.

Socialminister Astrid Krag (S) afviste dog i maj økonomisk kompensation.

I et skriftligt svar søndag har Astrid Krag skrevet til Politiken, at det er »selve anerkendelsen af fortidens fejl«, der er central.

/ritzau/