Glæde over lukning af Sjælsmark og Lindholm: Men der er ingen gode alternativer

En ny regering er et også et opgør med Center Sjælsmark og Lindholm. Det stod klart med regeringsaftalen i nat. Men ingen ved, hvad der kommer i stedet. Det er ren symbolpolitik at lukke de to centre, siger en ekspert, mens en anden advarer om at glæde sig over aftalen. Der er ingen gode løsninger på det problem, lyder det

Der var glæde hos de røde partier, da man i går afsluttede regeringsforhandlingerne på Christiansborg. Det blev blandt andet til et opgør med Sjælsmark og Lindholm, men spørgsmålet er, hvad der kommer i stedet? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har længe presset på for at skrotte Lindholm og for at fjerne børnene fra Sjælsmark.

Med nattens aftale, der banede vej for en socialdemokratisk ledet regering, kom partierne så et skridt nærmere deres mål. Der er enighed om at finde en mere »hensigtsmæssig lokalitet for et udrejsecenter kun for børnefamilier end Udrejsecenter Sjælsmark«, ligesom en ny regering vil undersøge, om der kan findes et bedre alternativ til Lindholm, den øde ø for kriminelle udlændinge.

Men der er kun tale om et skridt på vejen, for det væsentligste spørgsmål udestår: Hvor skal beboerne fra Sjælsmark og de, der skulle have været sendt til Lindholm, i stedet placeres? Røde Kors foreslår at finde et andet asylcenter til børnefamilier fra Sjælsmark, men der findes ikke umiddelbart borgmestre, der jubler over udsigten til at overtage de kriminelle udlændinge, som nu er placeret på Kærshovedgård. Både Venstre-borgmestre og socialdemokratiske afviser pure, at der skal lægges lokaler til kriminelle udlændinge i deres by.

Ifølge lektor Jens Peter Frølund Thomsen, der forsker i politiske skillelinjer ved Aarhus Universitet, er venstrefløjspartierne i virkeligheden ikke kommet nærmere en løsning på de to problemstillinger.

»Det ser ud, som om man har gjort noget, men i virkeligheden er der ikke sket de helt store ting. Problemerne er jo de samme. Der er stadig nogle mennesker, som er afviste og skal hjem. Og ingen ved, om de nogensinde kan komme hjem,« siger han overordnet.

Handler mere om symbolik end reelle løsninger

For selvom Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten også skriver, at »en ny regering vil arbejde for, at kriminelle udvisningsdømte udsendes af Danmark hurtigere end i dag«, udestår der stadig store udfordringer.

»Der er nogle overordnede problemstillinger, som den her regering ikke kan løse i forhold til konventioner, der skal overholdes og hjemsendelsesaftaler. Og i forhold til Lindholm – jamen, hvor skal det center så ligge henne? Lokaliseringen af det center er en betændt sag, for ingen vil modtage dem med det dårlige omdømme,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Handler aftalen om Udrejsecenter Sjælsmark og Lindholm mere om symbolik end reelle løsninger?

»Ja, det vil jeg sige. Det er hårdt at sige, at det er symbolsk at give børn bedre vilkår, men aftalen ændrer jo ikke på, at de er afviste asylansøgere. Og det er jo der, problemet ligger. At de lever i den her usikkerhed.«

Der er ingen gode løsninger på problemet

Heller ikke lektor Heidi Vad Jønsson, der har forsket i og skrevet bøger om dansk udlændingepolitik ved Syddansk Universitet, føler sig ret meget klogere om fremtiden for de afviste udlændingebørn og de kriminelle udlændinge.

»Der er tale om mennesker, der befinder sig på dansk territorium uden at være beskyttet af velfærdssamfundet og de rettigheder, der ellers gælder. De befinder sig i et limbo, hvor de ikke mener, at de har mulighed for at rejse, og samtidig er de ikke ønsket,« siger Heidi Vad Jønsson, som peger på, at Danmark ligesom en række andre vestlige stater står i en »svær« situation i forhold til de afviste asylansøgere.

»Det er enormt svært for staterne at finde ud af, hvad man stiller op med den kategori af mennesker, der står uden for de normale juridiske kategorier. De er hverken borgere eller medborgere, men de er stadig mennesker. Det bliver enormt vanskeligt at finde en løsning. Man kan ikke få dem til at rejse, fordi hjemlandene ikke vil tage imod dem, og man kan heller ikke inkludere dem i velfærdsstaten, for så optjener de ret til asyl,« siger Heidi Vad Jønsson.

SItuationen er ikke blevet nemmere af, at det nu er en venstreorienteret regering med fokus på en mere »human« udlændingepolitik, som har overtaget det politiske ansvar.

»Skal man anlægge en hård linje og håbe, at disse mennesker måske rejser væk på et tidspunkt, skal man fastholde, at de er flygtninge og genoptage asylbehandlingen, eller skal man lade dem sidde i venteposition i lejrene? Ingen af mulighederne er gode. Enten er det en dårlig løsning for den afviste asylansøger, eller også risikerer man at få kritik for at stå for en lempelig udlændingepolitik og dermed åbne for øget asyltilstrømning,« siger Heidi Vad Jønsson.