Gentoftes borgmester: »Regeringen tager det frie valg fra de unge mennesker«
Det er udligning af mennesker, og det smager bittert i Gentofte-borgmester Michael Fengers mund, når regeringen sammen med støttepartierne og Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti vil omfordele gymnasieelever for at undgå »social polarisering og etnisk opdeling« på gymnasier i Danmarks største byer. »Det her er måske første gang, vi ser, hvad Socialdemokratiet er villige til at gøre,« siger han.




