Genåbningen er i gang, og virolog er optimist: »Udgangspunktet ser rigtigt fornuftigt ud«

Ændrede testmønstre under genåbningen gør det svært at følge med i smitten i samfundet. Derfor mener professor i eksperimentel virologi, at antallet af indlagte i den nærmeste tid igen bliver afgørende for at følge udviklingen. Og antallet af indlagte er væsentlig lavere end i de scenarier, som SSIs ekspertgruppe udarbejdede som grundlag for genåbningen.

 
Genåbningen af Danmark er i gang. Få overblikket over seneste nyt om situationen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Hver dag kommer der nye tal, nye testopgørelser, nye testmønstre i befolkningen. Der er lokale smitteudbrud på skoler, farlige varianter på spil lokalt i kommuner, og selv for fagfolk er det svært at finde ud af, om det går den rigtige eller den forkerte vej. Men følger man udviklingen over en længere periode, er der grund til optimisme her på den første dag af den gradvise genåbning af samfundet, hvor liberale erhverv og skoler i første omgang står for en øget aktivitet i samfundet.

»Det er efterhånden blevet rigtigt svært at tolke i de daglige smittetal, og jeg tør efterhånden ikke rigtigt sige noget. Men ser vi på de scenarier, som SSIs (Statens Serum Instituts, red.) ekspertgruppe lavede forud for genåbningen, så må vi sige, at udgangspunktet ser rigtigt fornuftigt ud,« siger Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

Han henviser blandt andet til SSIs ekspertgruppes rapport fra 22. februar, som forudså, at der midt i april kunne være 870 indlagte covid-19-patienter på landets hospitaler.

»Det er vi langt fra. Vi ved endnu ikke, hvad der er sket i Påsken, og hvordan det kommer til at påvirke antallet af indlæggelser, og man skal tage en hel masse forbehold her. Men jeg tror ikke, at vi rammer 870 indlæggelser midt i april,« siger Allan Randrup Thomsen.

Antallet af indlæggelser er værd at hæfte sig ved, fordi det er et konkret tal, som ikke er afhængig af en række variable parametre, som for eksempel antallet af mennesker, der er testet positiv eller den såkaldte positivprocent, som angiver hvor stor en andel af de daglig testede, der rent faktisk er smittede.

Forvirrende tal

»Det er vanskeligt at vurdere de daglige tal, for at være helt ærlig. Og det er det, fordi testmønsteret har været helt abnormt her omkring påske. For det første var der mange, der lod sig teste inden påske, for så mente de, at de kunne lave ting, som de ellers ikke ville kunne, og så er der en hel masse, der er blevet testet nu her med henblik på, at de skal et eller andet i dag. Så vi får tal, som er meget forvirrende,« siger Allan Randrup Thomsen og forklarer:

»For det første fanger vi nok flere, fordi vi tester mere, og omvendt så er det svært at vurdere, hvor meget mere vi fanger, fordi en masse af dem, der lader sig teste, jo ikke lader sig teste af de samme årsager som tidligere, nemlig at de havde en eller anden mistanke om, at de kunne være smittet. Nu er det rutinetestning, og det vil sige, at det giver en masse antageligt negative (test, red.), som så indgår i statistikken, og så vil positivprocenten falde. Alene fordi testningen foregår anderledes,« siger professoren.

»Positivprocenten er jo normalt et af de tal, vi bruger til at vurdere, om der er en stigning i smitten eller ej, og det kan vi ikke rigtig lige nu,« mener Allan Randrup Thomsen, og samtidig er det også muligt, at det er den mere forsigtige del af befolkningen, som lader sig teste, imens den mere risikovillige del af befolkningen stadig ikke bliver testet.

Der er med andre ord rig mulighed for fejlfortolkning af de daglige testtal.

Læg mærke til tre tal

Samtidig kan nyheder om lokale udbrud virke dramatiske, men de lokale udbrud kan faktisk også tolkes på den måde, at smitteudbrud nu bliver inddæmmet lokalt, før de fører til national smittestigning.

»Lige før påske så vi en række udbrud i kommuner, hvilket betyder, at genåbningen i de kommuner bliver forsinket, og i dag er det meldt ud, at Rødovre og en kommune til ikke kunne åbne skolerne,« siger Allan Randrup Thomsen.

Men det kan som nævnt lige så godt betyde, at der er bedre styr på smitteudbrud end tidligere.

»Jeg vil sige, at vi kan først se, hvad påsken har betydet i forhold til øget smitte, når vi kommer hen i slutningen af ugen, for så begynder testmønsteret nok at normalisere sig, og så vil effekten af den smitte, der er sket i påsken, begynde at manifestere sig. Og som et yderligere bidrag til rodet i fortolkningen af tallene, så åbner vi op for især skolerne i dag, og det betyder, at rigtig mange individer øger deres samfundsaktivitet. Det giver også øget testaktivitet, som ikke var der tidligere,« forklarer professoren.

»Det kan vi nok først se en klar effekt af i hvert fald ti dage fra nu. Så der bliver en periode i løbet af de næste to uger, hvor vi strengt taget ikke ved, hvor vi er henne i udviklingen. Vi må forvente, at smitten stiger en lille smule, men vi vil ikke kunne vurdere, om det er en reel stigning, eller om det er en stor eller lille stigning. Det skal være en meget stor stigning, før vi kan sige noget med sikkerhed, fordi vi tester mere og anderledes nu i forbindelse med genåbningen,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Myndighederne har dog brug for at følge de daglige smittetal tæt, understreger professoren, for selvom antallet af indlagte i øjeblikket er den mest præcise indikator på, hvor meget smitten stiger, så går der omkring to uger fra en person bliver smittet til vedkommende bliver så syg, at der er brug for indlæggelse. Den forsinkelse er svær at navigere efter, så der er ingen vej uden om de daglige smittetal.

»Men hvis man som borger vil have et billede af, hvor vi er på vej hen, så vil jeg især lægge mærke til antallet af daglige nyindlæggelser, antallet af indlagte og så selvfølgelig antallet af vaccinerede, som jo er helt afgørende. Jeg tror på, at vi lige netop klarer den. At smitten ikke stiger alt for voldsomt, og at vi samtidig får vaccineret flere og flere,« siger Allan Randrup Thomsen.