Frisører får lov at genåbne i fire nedlukkede kommuner

Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe får lov at åbne de liberale erhverv fra på mandag.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De liberale erhverv som frisører og massører får lov at genåbne fra på mandag i Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er de liberale erhverv lukket i fem af landets kommuner på grund af et højt smitteniveau, men da det er gået den rigtige vej på det seneste, får fire kommuner lov at genåbne.

»Rigtig mange erhvervsdrivende har sukket efter at åbne dørene op for deres kunder igen,« siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

»Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan fortsætte genåbningen i 97 ud af 98 kommuner.«

»Udviklingen bekræfter, at de midlertidige nedlukninger og den stærke indsats fra lokalsamfundene har haft en effekt, men vi er naturligvis ikke i mål før alle virksomheder kan holde åbent,« siger han i pressemeddelelsen.

Ishøj er den sidste kommune af de fem kommuner, men her er lukningen foreløbigt forlænget frem til mandag 18. april.

Begrundelsen er, at smitten fortsat er for høj i Ishøj, da antallet af smittetilfælde per uge er over 200 smittede per 100.000 indbyggere.

Et flertal i Folketinget blev i marts enige om en aftale, som giver mulighed for at lave lokale nedlukninger.

Det er både på kommunalt niveau og helt nede på sogneniveau.

/ritzau/