Friskoler: Regeringens spareplan vil ramme hårdt i landdistrikterne

Socialdemokratiet vil gøre op med decentralisering, men partiet vil også spare 300 mio. kr. på landets friskoler og privatskoler, og det vil ifølge Friskoleforeningen ramme landdistrikterne hårdest.

Arkivfoto: Druestrup Friskole i Tureby kan blive offer for Socialdemokratiets plan om at spare 300 mio. kr. på fri- og privatskoler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet og børnenes statsminister står stædigt fast, og formanden for Friskoleforeningen, Peter Bendixen, kan ikke forstå det.

»Det giver ikke mening. Når det handler om udlændingepolitik, taler Mette Frederiksen om mandaternes logik. Når det handler om friskoler og privatskoler står Socialdemokratiet helt alene. Det er alle mod en,« siger Peter Bendixen.

Han taler om regeringens finanslovsforslag, hvor der er indlagt en besparelse på 300 mio. kr. på landets friskoler og privatskoler. Det er et stort flertal af Folketinget imod. Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby taler om et »ideologisk korstog« imod »forældrene og elevernes frie skolevalg«, de Radikale har kaldt besparelsen »fuldstændig utilstedelig«, og selv Enhedslisten er imod. Men Socialdemokratiet og børnenes statsminister holder fast.

»Som vi kan se af tallene nu, så vil det i særlig grad ramme de mindste friskoler, som ligger i landdistrikterne. Der hvor der er lukket folkeskoler, hvorefter forældre er gået sammen om at starte friskoler,« siger Peter Bendixen.

Friskoleforeningen har lavet beregninger baseret på tal fra 2017, hvorefter de har indregnet regeringens besparelser i friskolernes økonomi og fordelt resultatet udover landets postnumre på to kort, som ganske tydeligt viser, hvor i landet besparelserne vil ramme hårdest. Selvom Socialdemokratiet i valgkampen lancerede et udspil mod centralisering, »Nærheden tilbage«, vil resultatet betyde, at flere børn mister den nærmeste skole.

Frit skolevalg i grundloven

For at forstå, hvad det handler om, skal man forstå ordet koblingsprocent. Groft sagt handler det om, at koble den skat, som alle borgere betaler for at børn kan få undervisning, til fri- og privatskoler, hvor 18 pct. af de danske skolebørn får deres undervisning. Friskoler og privatskoler fungerer som et alternativ til folkeskolen, og det alternativ er sikret i Grundlovens § 76, som dels sikrer undervisningspligt og dels sikrer, at ingen er tvunget til at sende deres børn i folkeskolen:

»Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.«

Koblingsprocenten er udtryk for, at staten betaler en del af undervisningsomkostningerne for børn, der ikke modtager undervisning i folkeskolen. Er koblingsprocenten som nu 76 pct., får friskoler og privatskoler 76 pct af, hvad det koster at undervise et barn i folkeskolen.

Det er altså kun 76 pct. af skattekronerne, der følger barnet. Eller sådan er det faktisk ikke engang.

»I kommunerne har man to konti. Den ene handler om drift, den anden handler om bygninger. Vores tilskud bliver kun beregnet ud fra kommunernes drift af folkeskolen,« forklarer Peter Bendixen.

Men friskoler og privatskoler har også brug for bygninger, som skal finansieres af koblingsprocent og forældrebetaling, og det er her friskolerne i landdistrikterne løber ind i problemer, hvis koblingsprocenten bliver sænket fra 76 pct. til 71 pct, som det foreslås i finansloven.

»Landdistrikterne bliver klemt. I storbyen er der et langt større elevgrundlag at tage af, og i storbyen kan friskoler nemmere låne penge til bygningsvedligeholdelse, fordi bygningerne som regel kan bruges til noget andet og derfor kan bruges som økonomisk sikkerhed for lån,« forklarer Peter Bendixen og uddyber.

Røven af sjette division

»I landdistrikterne har man ikke ret mange flere elever at tage af, så der kan man ikke umiddelbart øge indtjeningen med flere elever. Forældrenes indkomst er rent statistisk heller ikke den sammme som i byerne, så man kan ikke bare hæve forældrebetalingen. Samtidig har en friskole brug for en kassekredit i banken, så man kan udbetale løn i slutningen af måneden, mens man først modtager koblingsprocent og forældrebetaling den sidste dato i måneden, og det vil banken som regel gerne give, hvis friskolen kan overbevise om, at der er et overskud og en sund drift. Derfor vil det ikke undre mig, hvis en del friskoler allerede i torsdags fik at vide af deres bank, at der uro om koblingsprocenten, så nu forlanger vi, at I skal have et større overskud,« forklarer Peter Bendixen.

Peter Bendixen, formand for Friskoleforeningen

»I kreditforeningen vil man typisk se på, at en friskole, der ligger ude i landdistrikterne, ikke kan sælges. «


Overskud er nødvendigt, fordi det som regel er eneste mulighed for at finansiere bygningsvedligeholdelse i landdistrikterne.

»Hvis en skole skal have nye vinduer, nyt tag eller hvad det nu kan være, så skal en friskole enten hen i kreditforeningen eller banken og låne penge. I kreditforeningen vil man typisk se på, at en friskole, der ligger ude i landdistrikterne, ikke kan sælges. Den kan højst kategoriseres som en bygningsmasse, der eventuelt kan lejes ud, og så snakker vi ikke røven af fjerde division, så snakker vi røven af sjette division,« siger Peter Bendixen.

Derfor har landdistrikternes friskoler sjældent mulighed for at låne penge i bygninger, og vedligeholdelse kan stort set kun finansieres ved et overskud på driften, og det overskud undermineres, hvis koblingsprocenten sættes ned fra 76 pct. til 71 pct.

Den virkelighed har landets friskoler indrettet sig efter. De har sparet op. I alt næsten lige så meget, som besparelsen på 300 mio. kr. i regeringens forslag til finansloven. Men det er ikke profit. Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler skal pengene blive i den organisation, der driver skolen, og i øvrigt er de opsparede 280 mio. kr. fordelt på 553 friskoler og privatskoler.

»Så mange skoler bliver der ikke ved med at være, hvis det her går igennem. Og det kommer til at ramme landdistrikterne hårdest,« siger Peter Bendixen.