Imens børnene fylder klasselokalerne efter frikvarteret, viser skoleleder Torsten Bo Kristensen de vinduer, som skolen har skiftet. Bordings Friskole på Østerbro holder til i en 120 år gammel bygning, som konstant kræver vedligeholdelse, og derfor sparer skolen hele tiden op til næste projekt.
»Lige nu har vi vel sparet to mio. kr. op til udskiftning af vinduer på skolens nordside,« forklarer Torsten Bo Kristensen, men opsparinger er nu gået hen og blevet et problem for landets fri- og privatskoler.
Del: