Oskar på 15 år har som så mange andre af landets ældste skoleelever glædet sig til at komme tilbage i skole på mandag.
Fredag fik han og familien dog pludselig et brev, hvor der stod, at han nu alligevel ikke kunne vende retur til en normal hverdag på skolen. Årsagen var, at han går i niende klasse på kostskolen Herlufsholm, hvor han også bor og overnatter. Og i modsætning til eleverne på landets efterskoler, så måtte de elever, der går på grundskoletrinene nu ikke overnatte på kostskolerne.