Der er ikke noget nyt i, at pengene ikke slår til i det danske forsvar. Både fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og hans forgængere  har flere gange fortalt helt offentligt, at det koster mere at drive Forsvaret, end det man betaler for det.

Det er heller ikke nyt, at Forsvaret hænger i laser. De ansatte flygter, der er skimmel på kasernerne, og selv de udsendte soldater, som burde have tiptop-udstyr, efterlyser grej, der ikke er i stykker. Det nye er prisen på samlet 38 milliarder kroner.