Forstå valgkampen på tre minutter: Systematisk chikane vækker bekymring - det risikerer at blive »urimeligt barskt at være folkevalgt«

Dagens overblik: Venstre kaster sig ind i kampen for højere tobakspriser, og så er flere bekymrede over organiseret hærværk mod politikeres valgplakater. Derudover skal vi hilse på statsministerens ny følgesvend, Ib, og i bukserne på Dansk Folkepartis medieordfører.

Ukendte gerningsmænd ødelagde natten til søndag 12. maj 2019 mindst 30 af Peter Skaarups (DF) valgplakater på Østerbro i København. Mange af plakaterne var flået ned, andre ødelagt og enkelte overmalet. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix 2019) Bax Lindhardt

God-tirsdag-aften og velkommen til den politiske aftenpost, hvor vi hver dag frem mod folketingsvalget fortæller, hvad I læsere har brug for at vide om den igangværende valgkamp for at blive klædt på til at sætte krydset 5. juni.

Vi lover tilmed ikke at stjæle mere end tre minutter af din tid, så der er vist ikke andet for end at komme i gang med tirsdagens overflyvning.