Forskning sår tvivl om herkomst af Egtvedpigen

Forskere har tidligere sagt, at Egtvedpigen kunne være indvandret fra Tyskland. Nyt studie bestrider det.

(ARKIV) Kohalehår fra snor i Egtvedpigens grav fotograferet den 31. august 2018. Historien om to af Danmarks mest berømte gravfund skal måske skrives om for anden gang på få år. Nyt studie modsiger Nationalmuseet, der dog står fast på, at bronzealderpigerne indvandrede fra Tyskland. Det skriver DR ifølge Ritzaus Bureau. . (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Ny dansk forskning viser, at gravfundet Egtvedpigen måske er fra Egtved i Sydjylland.

En påstand, der går stik imod de oplysninger, som et forskerhold fra blandt andet Nationalmuseet og Københavns Universitet for fire år siden kom frem med. Det skriver Politiken.

Dengang konkluderede forskerholdet, at strontiumindholdet i pigens tænder, negle og hår ikke stemte overens med det niveau, der var i den danske natur. Altså måtte hun være kommet andetsteds fra og blot død i den sydjyske by.

Forskerne fandt det dengang sandsynligt, at Egtvedpigen kom fra den tyske by Schwarzwald, hvor strontiumniveauet passer med niveauerne i pigen.

Ifølge Politiken var det en spektakulær opdagelse, fordi det viste, at bronzealderen var mere dynamisk, end man først havde troet, og at Sydvesttyskland og Jylland var knyttet sammen med handelsforbindelser og familiære forhold trods stor afstand.

Men sådan behøver det ikke at have været, mener geologerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

De har studeret 20 prøver af overfladevand i småsøer og lignende i Midt- og Vestjylland. I 17 af dem stemte niveauerne overens med dem i Schwarzwald.

»Så Egtvedpigen behøvede ikke at gå hele vejen til Sydtyskland for at opnå den strontiumsignatur, hun bar rundt på. Hun kunne blot gå ud i sin 'baghave',« siger lektor emeritus Erik Thomsen fra Aarhus Universitet til Politiken.

Strontium er et grundstof, der findes i jorden, søer, bække og åer. Da det binder sig til kalk, er det også at finde i vores mad og vand.

Prøverne er taget inden for en radius af ti kilometer fra Egtvedpigens gravhøj.

Studiet er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Advances. De nye data får ikke forskerne bag det tidligere studie af Egtvedpigens oprindelse til at tvivle på deres eget arbejde.

Ifølge Karin Margarita Frei, der var en af forskerne, er det ikke nok, at der kun er kigget på overfladevand i det nye studie. Hun er heller ikke enig i forskerkollegernes tolkning af data.

/ritzau/