Forskere spår store havvandsstigninger – det kan blive umuligt at bo på flere danske øer

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Ifølge ny forskning kommer vandstanden i Danmark til at stige endnu mere end ventet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser

Så skete det. Det, som vi alle har ventet på.

Onsdag trykkede statsminister Mette Frederiksen (S) langt om længe på den rødglødende valgknap, og nu er valgkampen officielt gået i gang med afholdelse tirsdag 1. november.

Her på Berlingske vil vi de næste knap fire uger klæde dig godt på med valgkampens allervigtigste nyheder.

Men hvis du allerede nu har brug for en lille pause fra den tiltagende valgfeber, så fat mod, kære læser.

For i dette nyhedsoverblik skal vi også runde en masse andre nyheder, der ikke står i valgkampens tegn.

Blandt andet skal vi kigge på danskernes elregninger, en mystisk droneaktivitet nær et gasfelt i Nordsøen og dystre klimafremskrivninger, der kan få store konsekvenser for danske øer.

Vi lægger dog ud i det politiske spor.

Tom Jensen: »Mette Eller Kaos. Eller er det Kaos-Mette?«

Syv dage om ugen de næste knap fire uger vil Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, signere »Det Borgerlingske Nyhedsbrev«.

I dag handler det om ingen andre end den socialdemokratiske leder. Statsministeren forsøger allerede at signalere stabilitet, stærk ledelse, sikkerhed og styrke midt i en tid med krig, energikrise og hurtigtvoksende inflation.

Men hun har bare ét problem, mener Tom Jensen.

»Da det for alvor brændte på under coronaen i november 2020, udviste hun alt andet end stabilitet. I stedet gik hun og hele hendes system i panik og nedlagde minkerhvervet uden lovgrundlag,« skriver han:

»Derfor: Hold øje med det tema i valgkampen. Det bliver helt afgørende, om Mette Frederiksen lykkes med at fasttømre billedet af sig selv som kriseknuseren. Eller om oppositionen får held med at tegne billedet af en statsminister, hvis overilede krisebeslutninger ødelagde tilliden til myndighederne.«

For det kan afgøre valget, lyder vurderingen fra Tom Jensen.

Du kan læse mere her og tilmelde dig »Det Borgerlingske Nyhedsbrev« her, hvor du hver dag vil få borgerlig vejledning af Tom Jensen under valgkampen.

Tom Jensen, Berlingskes ansvarshavende chefredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB photography.

​Kun hver ottende vil udskyde energiregningen

Det er de færreste danskere, der har planer om at gøre brug af regeringens tilbud om at udskyde en del af energiregningen.

Det viser en ny undersøgelse, som er gennemført af Norstat for konsulent- og analysevirksomheden Moos-Bjerre. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 1.234 danskere over 18 år, der er repræsentativt udvalgt i perioden 20. september til 27. september.

Her svarer 74 procent, at de »helt sikkert« eller »sandsynligvis ikke« forventer at benytte ordningen, mens 13 procent svarer, at de »helt sikkert« eller »sandsynligvis« vil benytte sig af den.

Men faktisk kan energilånet, der kan afdrages i løbet af de kommende fem år, ud fra et privatøkonomisk perspektiv være værd at overveje for langt flere end de 13 procent.

Det skyldes, at renten på energilånet blot ligger på 2,0 procent.

»Sammenlignet med andre typer forbrugslån, som det her i sidste ende er, så er det jo ret lavt. Men man skal selvfølgelig huske, at optager man det her lån, så skal det også betales tilbage,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom hos Danske Bank.

Hun fortæller, at man ikke engang kan få et fastforrentet realkreditlån til så lav en rente længere.

Læs hele historien hos Berlingske.

74 procent danskere forventer, at de »helt sikkert« eller »sandsynligvis ikke« vil bruge regeringens indfrysningsordning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard (arkiv).

Dansk virksomhed har løsning på at identificere mystisk droneaktivitet

Vi skal også forbi den uautoriserede droneaktivitet nær gasfelter i Nordsøen, der er blevet observeret flere gange den seneste uge.

I Norge har der også været flere observationer af en mystisk droneaktivitet i nærheden af de norske boreplatforme, og nu har de norske myndigheder valgt at indsætte et dronesensorsystem, der skal identificere eventuelle droner i området.

Ifølge et dansk firma bør man gør det samme i Danmark.

»Teknologien er til stede. Der er ikke noget nyt, der skal udvikles. Det skal bare sættes op,« siger Dan Hermansen, der er direktør for My Defence, der fremstiller forsvarssystemer.

Også Hans Peter Michaelsen, der er forsvarsanalytiker og tidligere officer i flyvevåbnet, mener, at et antidronesystem vil være nødvendigt herhjemme.

Læs hele historien i nærværende avis.

De seneste uger, har der flere gange været observeret droner ved danske olieplatforme. Nu har en dansk virksomhed en mulig løsning på problemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker (arkiv).

Forskere spår større havvandsstigninger end ventet

Vi slutter af med nogle dystre fremskrivninger. Ifølge ny forskning fra Geus, som har opdateret de seneste forventninger til øget havniveau med viden fra AR6, der er den sjette rapport om verdens klimatilstand, kommer vandstanden i Danmark til at stige endnu mere end ventet.

Når vi rammer 2150, kan kysterne være steget med helt op til 170 til 180 centimeter over niveauerne i 1990, hvis vi på verdensplan ikke formår at reducere CO₂-udslippet.

»For hvert årti, vi ser frem, stiger vores forventning om øget havniveau med yderligere ti centimeter. Det går kun en vej, og det er op. De vandstigninger, vi planlagde med for ti år siden, de holder ikke længere,« siger William Colgan, der er seniorforsker i klima og glaciologi ved Geus.

Og det kan få store konsekvenser for beboerne på de små danske øer, der med stor sandsynlighed mister deres hjem til vandstigningerne.

Derfor opfordrer William Colgan landets byplanlæggere til at holde et vågent øje med den nyeste viden på klimaområdet fremadrettet.

Han peger blandt andet på det omdiskuterede Lynetteholmen som et eksempel på et byggeri, der har sat forventningerne for lavt, da man her regner med vandstigninger på omkring en meter.

Ifølge Kristian Wederkinck Olesen, der er kommunikationschef hos By & Havn, kan byggeriet ved Lynetteholmen tilpasses, hvis vandstigningerne bliver højere end ventet.

Læs hele historien hos Politiken.

Det sker i dag:

Åbningsdebat i Folketinget: I dag er der åbningsdebat i Folketinget, som ofte varer til aftentimerne. Her skal politikerne blandt andet debattere statsministerens åbningstale i tirsdags.

Nobelprisen i litteratur offentliggøres: Modtagerne af Nobelprisen i litteratur offentliggøres i dag. Det sker på Svenska Akademien i Stockholm. Offentliggørelsen sker tidligst klokken 13.