Siden rumteleskopet James Webb i 2022 begyndte at sende videnskabelige billeder af det tidlige univers hjem til Jorden, har astronomer undret sig over små, klare røde prikker på billederne.

Nu har forskere fra Københavns Universitet tilsyneladende fundet en forklaring. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Ifølge et nyt studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, er de såkaldte "little red dots" (små røde prikker, red.) ikke tidlige galakser, som man ellers troede i begyndelsen.

Der er derimod tale om unge sorte huller, der er i færd med at blive dannet kort tid efter Big Bang, oplyser universitetet.

Prikkerne kan ses på billeder fra en periode, hvor universet kun var nogle hundrede millioner år gammelt.

Observationerne af prikkerne skabte forvirring, da universet på det tidspunkt var for ungt til at have dannet store, færdigudviklede galakser.

Universet formodes at være omkring 13,7 milliarder år gammelt.

De sorte huller, som forskere nu har identificeret prikkerne som, er ikke fuldt udviklede. De er indhyllet i tætte skyer af gas, som de er i gang med at opsluge.

Når gassen falder ind mod det sorte hul, opnår det en ekstrem varme og begynder at lyse kraftigt. Noget af lyset slipper ud gennem gasskyen og fremstår for James Webb-teleskopet som små røde prikker.

Farven skyldes dels varmen, dels at lyset strækkes, fordi det har rejst gennem universet i mere end 13 milliarder år.

Ifølge forskerne giver opdagelsen et indblik i, hvordan universets første sorte huller blev dannet, og hvordan de kunne vokse hurtigt.

Det kan samtidig forklare, hvordan der få hundrede millioner år efter Big Bang fandtes enorme sorte huller med masser langt større end Solens.

James Webb-teleskopet blev sendt op i 2021. Det befinder sig 1,5 million kilometer væk fra Jorden og er verdens mest avancerede rumteleskop.

Det er et infrarødt rumteleskop. Det betyder, at det ikke ser almindeligt synligt lys, men primært infrarødt lys, som både kan være varmestråling og rødforskudt lys fra fjerne objekter.

Når lys rejser gennem rummet over milliarder af år, bliver det strakt af universets udvidelse og forskydes fra synligt lys til infrarødt lys. Det fænomen kaldes rødforskydning.

Derfor fungerer James Webb i praksis som en tidsmaskine. Når teleskopet observerer meget fjerne objekter, ser forskerne dem, som de så ud for op mod 13 milliarder år siden relativt kort efter Big Bang, hvor universet blev til.

/ritzau/