Regeringens og støttepartiernes midlertidige børnetilskud til familier, der er på integrationsydelsen eller omfattet af kontanthjælpsloftet, når hverken nok familier eller de rigtige.

Det vurderer lektor emeritus ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs, der forsker i fattigdom og sociale problemer.

»Det er forfærdeligt uheldigt, for udvælgelsen virker vilkårlig. Nogle af de hårdest ramte er nogle af dem, der er ramt af 225-timers-reglen. Det er svært at se, hvad begrundelsen er for netop den udvælgelse,« siger han.

Det er ifølge forskeren også bemærkelsesværdigt, at børnetilskuddet heller ikke går til familier med teenagere.

»Jeg synes umiddelbart, at det er et fejlskud. Man må sige, at behovet for penge og forbrugsgoder, som virkelig betyder noget for, at man bliver inkluderet, er større for teenagere end for mindre børn,« siger han.

Forskeren undrer sig også over, at børnetilskuddet går til mindre end halvdelen af de 64.500 børn, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever i fattigdom.

»Der er ingen logisk begrundelse for, at tilskuddet kun gives til halvdelen af de børn, der er fattige. Det er ikke til at se, at der er nogen argumenter for kun at ramme 28.000 af de fattige børn,« siger Morten Ejrnæs.

På trods af de manglende hensyn er det ifølge forskeren alligevel godt, at der så hurtigt er truffet beslutning omkring tilskuddet.

S-regeringen indgik tirsdag morgen en aftale med støttepartierne om det midlertidige børnetilskud.

Tilskuddet er samlet på 250 millioner kroner og målrettet børn fra 0-14 år i familier, der er på integrationsydelsen eller omfattet af kontanthjælpsloftet.

Tilskuddet er et skattefrit beløb, der svinger mellem 550 kroner og 700 kroner per barn. Derudover får enlige forsørgere et ekstra tilskud på 650 kroner om måneden.

Ifølge regeringen vil tilskuddet hjælpe cirka 14.300 børnefamilier og cirka 27.900 børn.

Tilskuddet skal være gældende, til en kommission, der skal se generelt på de offentlige ydelser, kommer med sine anbefalinger til et nyt system.

/ritzau/