Forsker forudsagde nøjagtigt, hvordan coronaens bølger ville ramme Danmark – nu fælder han dom over de kommende uger

Francesco Sannino forudsagde, hvornår flest ville være smittet i foråret, hvornår smittebølge to ville indtræffe, og nu forudsiger han, hvornår smitten vil falde igen.

Omtrent i uge 38-40 (14. september-4. oktober) vil den nuværende og anden coronabølge toppe.

Først efter uge 50 (7.-13. december) vil antallet af smittede falde til sommerens lave niveau før uge 30. Og vi skal ikke blive overraskede, hvis vi også løber ind i en tredje, fjerde og femte omgang coronasmitte.