Formodet pirat fængslet til 1. februar: »Hvis vi havde haft radiokontakt, kunne det hele være undgået«

En nigeriansk mand har den seneste halvanden måned været tilbageholdt af danske soldater mistænkt for pirateri. Danmark risikerer at stå med ansvaret for manden for bestandig, vurderer eksperter.

Det var den danske fregat Esbern Snare, der i november sendte en helikopter på vingerne for at sætte efter et skib med formodede pirater. Fredag blev den ene af de formodede pirater fremstillet i grundlovsforhør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marthe Brendefur/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det var den danske helikopter, der skød først. Hvis vi havde haft radiokontakt, kunne det hele være undgået«.

Det forklarer en 39-årig formodet pirat, som fredag var i grundlovsforhør i Københavns Byret, efter at han i halvanden måned har været tilbageholdt af danske soldater, der i øjeblikket patruljerer for at afværge piratangreb i Guineabugten i Vestafrika.

Mens tre andre formodede pirater torsdag blev sat fri, efter at Justitsministeriet havde besluttet at frafalde tiltalen mod dem, er den sidste tilfangetagne mand i så dårlig helbredsmæssig stand, at han nu er kommet til Danmark. Derfor risikerer Danmark nu at stå med ansvaret for manden, forklarer eksperter.

I første omgang kan den nigerianske mand se frem til yderligere varetægtsfængsling frem til 1. februar efter grundlovsforhøret i dag. Det besluttede dommeren blandt andet, fordi forklaringen, som den formodede pirat afgav i retten, ikke var tilstrækkelig detaljeret, fordi der var våben, fordi der var skudhuller i den danske båd, der var til stede under ildkampen, som manden blev taget til fange i forbindelse med, og fordi dommeren vurderede, at der er tale om en begrundet mistanke.

Han kan dog skulle sidde i fængsel i endnu længere tid. Manden, der sad i rullestol grundet et manglende ben, er sigtet efter manddrabsbestemmelsen i straffeloven, som har en strafferamme på fem år og op til livstid.

Han erkender, at han har været med på båden sammen med otte andre, ligesom han bekræfter, at der var våben og stiger ombord på deres båd.

Det danske forsvar har være til stedet i Guineabugten siden 1. november, hvor 175 danske soldater blev udsendt for at afværge piratangreb.

Kan havne i Kosovo-fængsel

Det er første gang i dansk retshistorie, at en formodet pirat skal retsforfølges i Danmark. Den nigerianske mand har været tilbageholdt siden 24. november, efter at en gruppe formodede pirater ifølge Forsvarsministeriet angreb en patrulje med danske soldater fra Frømandskorpset ud for den nigerianske kyst. Angrebet fik de danske styrker til at åbne ild mod et skib, hvilket resulterede i, at fire formodede pirater blev dræbt, mens fire andre blev taget til fange, samt at de formodede piraters skib sank.

I december udsendte Forsvarsministeriet en pressemeddelelse om, at yderligere en pirat kan have været ombord på det nu sunkne piratskib. Dette bakkes op af oplysninger, der i dag er kommet frem under grundlovsforhøret.

Torsdag udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse om, at tiltalen mod de tre andre formodede pirater, der har siddet varetægtsfængslet ombord på den danske fregat Esbern Snare, skal frafalde. Formålet med at frafalde sigtelsen er, at de tre ikke skulle til Danmark:

»De er ikke benådet. Når man vælger et tiltalefrafald, siger man, at man har bevisgrundlag for at kunne gennemføre en straffesag, men vælger at lade være med at køre en straffesag,« forklarer Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet og international retshåndhævelse ved Aalborg Universitet.

Selvom den formodede pirat nu befinder sig i Danmark, er det dog ikke sikkert, at han skal blive her i landet, oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S). Danmark arbejder i øjeblikket på at oprette fængselsafsoning i Kosovo, og den formodede pirat vil være en af dem, som vil være kandidat til at afsone sin straf i dette fængsel, siger ministeren.

»Han vil blive retsforfulgt, og der er altid en usikkerhed, fordi domstolene skal vurdere beviserne, om han vil blive dømt eller ej. Men vores formodning er, at vi fra anklagemyndighedens side har en fornuftig sag, og at han vil blive straffet,« siger Nick Hækkerup til Ritzau.

Danmark og Kosovo underskrev i december en hensigtserklæring om at leje af 300 fængselspladser i Balkan-landet. Det sker, fordi Danmark vil sende udvisningsdømte til Kosovo. Og det er altså her, at Hækkerup satser på at sende den formodede pirat hen.

»Nu arbejder vi med at få oprettet en fængselsafsoning i Kosovo. Og han vil være en af dem, som vil være kandidat til at afsone sin straf i det fængsel. For han har ikke noget som helst med Danmark at gøre,« siger Hækkerup.

Benet i skibsskrue

Fra det øjeblik, den formodede pirat befinder sig i et dansk retslokale, kører sagen som en almindelig straffesag, forklarer Birgit Feldtmann. Der er dog to forhold, som gør denne sag anderledes end andre sager.

For det første er det uklart, hvad der skal ske med manden, efter at han har afsonet en eventuel dom. Hvis ikke det er muligt at udlevere ham til hjemlandet, risikerer Danmark at stå med ansvaret:

»Justitsministeriet skriver i pressemeddelelsen, at man kan risikere, at man ikke kan sende disse personer tilbage, og at det er derfor, ministeren frafalder tiltalen på de tre andre formodede pirater.«

Desuden har de danske læger ombord på Esbern Snare måttet amputere mandens ene ben, efter at manden, som sprang i havet, ifølge eget udsagn under ildkampen fik benet i en skibsskrue. Derfor har han krav på en række sundhedsmæssige ydelser fra den danske stat, når han er i dens varetægt – blandt andet behandling og eventuel genoptræning.

Et yderligere ansvar

Derfor kan man ikke nødvendigvis, som Justitsminister Nick Hækkerup har foreslået, sende manden til Kosovo for at afsone en eventuel dom. Dette afhænger af, om de fysiske forhold i fængslet i Kosovo er passende for en person, der mangler et ben.

»Grunden til, at han overhovedet kommer til Danmark, er, at han har nogle specielle helbredsmæssige udfordringer. Når en person er skadet og har varige skader såsom et amputeret ben, medfører det nogle ekstra forpligtelser i forhold til sunde og raske mennesker,« vurderer Birgit Feldtmann.

Dernæst kan der være politiske udfordringer ved, at den formodede pirat er kommet til Danmark, siger professor mso i søret fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet Kristina Siig:

»Hvis ikke man får en aftale med hans hjemland – og det ser det ikke ud til, at man gør – så skal han afsone en eventuel dom her,« siger Kristina Siig og tilføjer, at det, der spøger er, hvad Danmark stiller op med manden efter en eventuel dom i det tilfælde, at han søger asyl.

»Vi ved jo ikke, om han har et udmærket liv i Nigeria, som han gerne vil tilbage til, men hvis vi ikke kan sende ham retur til det land, han kommer fra, kan det i yderste konsekvens ende med, at han skal være i Danmark på tålt ophold.«

Når Esbern Snare eller fregatten Absalon på de tidligere piratmissioner ved Østafrika har taget formodede pirater til fange, har man enten sejlet dem ind til kysten og sat dem i land eller har udleveret dem til retsforfølgelse i Kenya eller på Maldiverne og til efterfølgende afsoning i fængsler, der er opført specifikt til at huse dømte pirater.

Dette har dog ikke været muligt på denne piratmission, fordi Danmark kun har ret til at patruljere i internationalt farvand, som begynder cirka 20 kilometer fra kysten.