Finansministeriets regnemodeller styrer stort set al politik i Danmark. Det er disse regnemodeller, der sender håbefulde politiske forslag ud i mørket, fordi de er for dyre, og det er regnemodellerne, der gør andre forslag geniale, og som sætter retningen for, hvordan finansloven skal indrettes.
Når embedsmændene sender et forslag ind i regnemaskinen – om nye motorveje, lavere skat, højere børneydelse eller flere pædagoger – kommer der vupti et svar på, om forslaget er en god idé set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, om udbuddet af arbejdskraft vokser eller stiger, og om andre vigtige tal ventes at gå op eller ned.