Syv en halv måned, mere end 32 uger eller helt præcist 230,9 dage.
Så længe går der i gennemsnit, fra anklagemyndigheden rejser tiltale mod en person for overtrædelse af straffeloven, til vedkommende sætter sig på anklagebænken i en dansk retssal.
Det viser tal fra Rigsadvokaten ifølge et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets retsudvalg. Her fremgår det, at ventetiden er mere end dobbelt så lang som i 2015.
Særligt stor er stigningen fra sidste år til nu. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 164,7 dage i 2020 til 230,9 dage i første halvdel af 2021.
Imens må ofre vente på retfærdighed, mens vidner i værste fald når at glemme afgørende detaljer.
Den lange sagsbehandlingstid bekymrer formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.
»Man er alvorligt tæt på, at det går ud over retssikkerheden i mange sager,« siger han:
»Både for offer og gerningsmand er det en ganske almindelig menneskeret, at en sag skal behandles indenfor rimelig tid. Folk kommer ikke videre i deres tilværelse, før der falder en afgørelse. Det skal heller ikke være sådan, at vidnerne har glemt, hvad der er sket.«
Det er politisk besluttet, at sager om våben, vold og voldtægt skal prioriteres. Dette går ifølge Mikael Sjöberg ud over alle andre sager.
»Når disse sager skal gennemføres hurtigere, går det ud over alle andre straffesager – ligesom tilfældet desværre også er med civile sager, der heller ikke har det for godt,« siger han og nævner, at også den første coronanedlukning har skabt en ophobning af sager, men at dette burde være indhentet.
Det helt store problem er ifølge formanden mangel på ressourcer ved domstolene.
»Vi er et af de lande i Europa, som bruger færrest ressourcer per indbygger på vores domstole. Det skal jo kunne ses et sted,« siger han og tilføjer, at længere sagsbehandlingstid ikke er et udtryk for, at de danske dommere bestiller mindre end tidligere.
»Tværtimod. Mine kolleger og jeg har aldrig været mere i retten, end vi er nu. Der har aldrig været større effektivitet ved domstolene – og alligevel kan vi ikke følge med.«
Flere eksempler på, at skyldige blev frifundne
Anklagere berettede om bunker af straffesager om tyveri, stalking og færdselslovsovertrædelser på skrivebordene.
Konsekvenserne var, fortalte de, at vidner havde glemt afgørende detaljer, og at det var sværere at fremskaffe beviserne, når og hvis sagerne endelig kunne løftes. Flere kom med eksempler på, at skyldige blev frifundne som en direkte konsekvens af meget lange sagsforløb.
I december indgik regeringen sammen med flere partier en aftale om et politiforlig. I aftalen under afsnittet »Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider« står der:
»Borgere, der har været udsat for en forbrydelse, skal ikke sidde fast i systemet. De skal have den retfærdighed, de har brug for og krav på for at komme videre i deres liv.«
Politiforliget tildeler flere kræfter til både politi og anklagemyndighed – men ikke til domstole og kriminalforsorg.
Ifølge formanden for Foreningen af Offentlige Anklagere, Line Scharf, skaber det en større sagspukkel hos domstolene, når der »bunkeafvikles« sager i anklagemyndigheden.
»Når man skruer op for nogle knapper ét sted, får det en afledt effekt andre steder. Derfor er det meget vigtigt, at man ser på den samlede straffesagskæde,« siger hun.
»Rystende og utilfredsstillende«
Tallene er lidt af en øjenåbner for Venstres retsordfører på Christiansborg, Preben Bang Henriksen.
Han er selv forsvarsadvokat og kalder den markante stigning for »rystende og utilfredsstillende«. At sagen skal tages op i Retsudvalget er han ikke i tvivl om.
»Det er et dybt alvorligt problem for retssikkerheden i Danmark. Det mener jeg. Der er helt givet skyldige, der går fri på grund af ventetid,« siger han.
Retsordføreren tilføjer, at politiforliget for så vidt var udmærket og forhåbentlig har sat skub i mange sager hos anklagemyndigheden.
»Men det duer ikke, hvis leddet mellem anklagemyndighed og domstole ikke styrkes proportionalt. Der er jeg alvorligt bange,« siger Preben Bang Henriksen.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, forklarer, at hun er ved at være »en lille smule fortvivlet over situationen«, idet hun har bragt spørgsmålet op flere gange.
»I forbindelse med politiforliget advarede jeg om, at når man nu gav en masse penge til politiet, så skulle man huske på, at det giver kunder i butikken hos domstolene og kriminalforsorgen. Og nu sidder vi så i saksen med meget høje sagsbehandlingstider,« siger hun.
Retsordføreren mener, at det er nødvendigt at fjerne omprioriteringsbidraget fra domstolene, som man gjorde det fra politiet i politiforliget, for så at tilføre yderligere ressourcer.
»Det er så problematisk for de ofre, der rammes. Bag de her tal gemmer der sig en masse ofre, som ikke kan få sat et punktum efter en meget ubehagelig oplevelse.«
Med det nye politiforlig »går det helt galt«
Sagsbehandlingstiderne i vores retssystem har igennem en årrække været alt for lange. Det efterlader mange ofre i en urimelig venteposition og går i sidste ende ud over retssikkerheden og retsfølelsen i samfundet.
Sådan indleder justitsminister Nick Hækkerup (S) et skriftligt svar til Berlingske.
Her fortæller han, at regeringen har »investeret massivt i at optimere sagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden og dermed investeret i at nedbringe de store sagsbunker« i det nye politiforlig:
»I den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden har et bredt flertal af Folketingets partier investeret i en nedbringelse af sagsbehandlingstiden, ét af aftalens store hovedområder, hvor vi med seks konkrete initiativer blandt andet afsætter cirka 310 ekstra årsværk til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden, har fastsat ambitiøse målsætninger for, hvor meget sagsbehandlingstiden skal falde, og givet myndighederne nye og forbedrede redskaber til at håndtere sagsbehandlingen.«
Derudover, skriver justitsministeren, har regeringen i flere omgange tilført domstolene ekstra midler og vil med finanslovforslaget for 2022 afsætte yderligere 47,5 millioner kroner i 2022 til at håndtere sagsbunkerne i domstolene.
»Derudover har Folketinget for nylig vedtaget et lovforslag, der skal effektivisere straffesagskæden og blandt andet gøre det muligt for domstolene i videre omfang at afskære nye lovovertrædelser fra allerede berammede straffesager, så sagerne kan køre videre og dermed ikke blive forsinket og trukket i langdrag.«
De ekstra ressourcer og regelforenklinger, der skal reducere sagsbehandlingstiden, er ifølge Dommerforeningens formand dog langtfra tilstrækkelige.
»Det er svært at skærpe reglerne yderligere uden at gå på kompromis med retssikkerheden, og ressourcetilførslen er langt fra nok,« siger Mikael Sjöberg.
»Domstolene var i forvejen pressede, og sagsbehandlingstiden var for lang, men med det nye politiforlig, hvor anklagemyndigheden virkelig oprustes, går det helt galt, hvis man ikke gør sig klart, at domstolene skal hjælpes tilsvarende.«
