Første personer smittet med zikavirus i Europa

Risikoen for infektion med zikavirus er fortsat meget lav trods tre tilfælde i Sydfrankrig, oplyser SSI.

WHO: Den myggebårne zikavirus er en global trusseol
Ifølge SSI er der lavet tiltag for at kontrollere myggebestanden lokalt for at undgå nye tilfælde, efter at man fandt de tre tilfælde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marvin RECINOS

For første gang nogensinde er personer i Europa blevet smittet via myg med zikavirus.

Det oplyser Statens Serum Institut, SSI, på sin hjemmeside.

Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, har rapporteret om tre tilfælde af infektion med zikavirus.

Alle tre smittede er fra byen Hyères i Var-departementet i Sydfrankrig. De er sandsynligvis smittet i sommer.

Ifølge ECDC har ingen af de tre rejst til områder med kendt risiko for smitte med zikavirus, og der har ikke har været rapporter om importerede tilfælde i regionen.

SSI oplyser samtidig, at ECDC trods tilfældene anser den aktuelle risiko for infektion med zikavirus i Europa for at være meget lav - også for gravide og deres fostre.

»Derfor er det sandsynligt, at de er blevet smittet ved deres hjem i Sydfrankrig. Det er sandsynligvis sket i perioden slut juli/start august 2019,« skriver SSI.

Der er ikke tidligere fundet myggeoverført smitte med zikavirus i Europa. Dog findes en af myggene, som kan overføre sygdommen, i Sydeuropa.

Ifølge SSI er der lavet tiltag for at kontrollere myggebestanden lokalt for at undgå nye tilfælde, efter at man fandt de tre tilfælde.

Zikavirus er en febersygdom, som typisk varer fire til syv dage. Sygdomsforløbet er oftest mildt, men infektion hos gravide kan medføre fosterskader.

/ritzau/