Unge fra udsatte boligområder har siden år 2000 hævet uddannelsesniveauet betragteligt. Særligt i de områder, som har modtaget støtte fra Landsbyggefonden.
Det viser en undersøgelse fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (Vive).
Fremgangen ses specielt blandt unge kvinder med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
Ni procent af 29-årige kvinder fra støttede boligområder med denne baggrund havde i 2000 afsluttet en videregående uddannelse. I 2019 var andelen vokset til 42 procent.
Det svarer til niveauet for den generelle befolkning i 2020. Her havde 44 procent af landets 29-årige afsluttet en videregående uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik.
For de øvrige 29-årige kvinder fra støttede områder steg tallet fra 18 til 39 procent. Blandt mænd generelt – uanset etnisk baggrund – er andelen gået fra 10 til 25 procent.
Gunvor Christensen er projektchef i Vive og hovedforfatter på rapporten. Hun vurderer, at indsatsen i de udsatte områder har haft en mærkbar effekt.
»Vi ser mange tegn på, at boligsociale helhedsplaner bidrager væsentligt til at styrke børn og unges chancer og skabe en god vej for dem til at blive selvforsørgende som voksne.«
»Derfor vil der fortsat være behov for det kommunale og det boligsociale samarbejde i helhedsplanerne, fordi netop det samspil ser ud til at kunne løfte borgerne i de udsatte områder,« siger hun.
En boligsocial helhedsplan er et strategisk samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. De er primært finansieret af Landsbyggefonden, men også af kommuner og boligorganisationer.
De omfatter blandt andet aktiviteter, som skal bygge bro mellem dagtilbud og skole, få flere børn og unge ind i foreningslivet eller hjælpe unge til afklaring om job og uddannelse.
Landsbyggefonden har fra 2015 til 2018 uddelt 890 millioner kroner til 68 helhedsplaner i udsatte boligområder.
Helhedsplanerne omfatter omkring 200.000 beboere fordelt på cirka 400 almene boligafdelinger i 42 kommuner.
/ritzau/
