Flere penge til tekniske studier: »Vælg ikke uddannelse efter hvor højt snittet er«

Men en ekstra bevilling på 102 millioner kroner kan der de kommende år optages flere hundrede ekstra studerende inden for naturvidenskab, IT og ingeniørfaget.

IT-universitetet er det et af de steder, hvor man næste år vil kunne optage flere studerende. På billedet en programmeringsworkshop målrettet kvinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med en ny politisk aftale er der flere penge på vej til en række udvalgte uddannelser.

Det betyder, at ingeniøruddannelserne og uddannelser indenfor IT, matematik og naturvidenskab de kommende år vil kunne optage flere hundrede ekstra studerende.

De ekstra 102 millioner kroner stammer fra en aftale indgået med alle partier i Folketinget i 2017. Heri indgik det, at man på et senere tidspunkt skulle fordele midler, som ikke var blevet anvendt.

Pengene fordeles til de såkaldte STEM-uddannelser, hvor der er gode muligheder for at få job, og hvor man har måttet afvise ansøgere, som ellers havde kvalificeret sig ved at have de rette A- og B-niveauer i matematik, fysik og kemi i deres studentereksamen.

STEM er den engelske betegnelse for uddannelser inden for videnskab, teknologi, ingeniørfaget og matematik.

Ane Halsbo Jørgensen (S), undervisnings- og forskningsminister.

»De uddannelser, hvor der er mange pladser, er meget vigtige for vores land. Og det er med det syn, man som ung skal gå til valget af uddannelse, når man skal træffe sit valg.«


Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo Jørgensen (S) siger, at flere studerende på de udvalgte uddannelser vil betyde, at virksomheder får adgang til mere af den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.

»Det er godt både for vores arbejdsmarked og vores samfund. De uddannelser, vi nu giver penge til, er alle meget vigtige,« siger hun.

Ministeren håber samtidig, at de ekstra penge vil få flere til at søge i retning af naturvidenskab, ingeniørfaget og IT.

Hun opfordrer de unge til ikke at bruge adgangskravet som et pejlemærke for, hvilken uddannelse der er bedst.

Ifølge Ane Halsbo Jørgensen er der i dag en kedelig tendens til, at studenter med meget høje karaktergennemsnit går efter uddannelser med et højt adgangskrav for ikke at »spilde« deres gode studentereksamen.

»Men det eneste, optagekravet siger noget om, er, hvor mange der søger ind på et studie i forhold til, hvor mange pladser der er. Og eftersom de her STEM-uddannelser er nogle af dem, hvor vi mangler arbejdskraft, så er der mange pladser og mange steder et frit optag,« siger Ane Halsbo Jørgensen.

Hun har netop besøgt et universitet og talt med fire kemistuderende.

»De brændte for kemi men havde alle sammen overvejet, om det nu også var klogt at søge ind på et studie med meget lav adgangskvotient. Men adgangskravene har aldrig været et mål for, hvor svært eller vigtigt et studium er. De uddannelser, hvor der er mange pladser, er meget vigtige for vores land. Og det er med det syn, man som ung skal gå til valget af uddannelse, når man skal træffe sit valg,« siger ministeren, som også gerne så flere kvinder vælge de tekniske og naturvidenskabelige fag.

Mette Fjord Sørensen, Dansk Industri

»De gør, hvad vi har bedt dem om og er kvalificeret til studiet. Og når de så banker på, har de fået at vide, at der ikke er plads.«


»Der er en overvægt af unge mænd på de her studier. Vi hænger stadig fast i en gammeldags tænkning om, hvad kvinder og mænd skal lave og går glip af en stor talentmasse i begge retninger,« siger Ane Halsbo Jørgensen.

Chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, siger, at den politiske aftale om ekstra midler er en meget velkommen »julegave« til erhvervslivet. DI har tidligere peget på, at man afviser for mange på STEM-uddannelserne.

»Når vi ser på, hvilke job der bliver slået op, så er hver femte inden for disse STEM-uddannelser. Så det er virkelig tiltrængt, at vi ikke lukker døren i hovedet på nogle af de unge, der gerne vil ind på studierne. De gør, hvad vi har bedt dem om og er kvalificeret til studiet. Og når de så banker på, har de fået at vide, at der ikke er plads,« siger hun.

Fra 2017 til 2019 blev der i gennemsnit afvist flere end 800 kvalificerede ansøgere om året, som ikke kunne få plads på de STEM-uddannelser, der ikke var dimensioneret på grund af ringe muligheder for job.